Vi tilbyder samtaleterapi
Samtale terapi – Vi tilbyder samtaler og terapi på kognitivt grundlag ud fra det anerkendende og ressourcefokuserede menneskesyn – alle vores tilbud kan foregå online.
Vi har tilbud for børn, unge, voksne og familier, der ønsker at ”få det bedre – eller endnu bedre”. Vi udbyder kurser i personlig udvikling m.m. Også inden for behandling af mennesker med særlige udfordringer som ADHD, OCD, autismespektrum-forstyrrelser, kriser, stress, angst, depression, har vi i PsykologCentret Viborg og Skive stor faglig ekspertise.
Det er vigtigt for os at samtalerne og de terapeutiske tiltag giver mening for den enkelte. Vi er meget opmærksomme på, at man som klient oplever at blive hørt og forstået. Samtalerne er på klientens præmisser.
Psykolog Skive vores dygtige psykologer tilbyder samtaleterapi, hvis du har brug for hjælp genfinde glæden. Find din Psykolog i Skive
Vi har samtale- og terapiforløb forløb med såvel børn, unge og voksne – og familier.
Hvad koster en terapi?
Individuel terapi: 1050,- (55 min)
Vi har desværre ikke mulighed for at tage imod lægehenvisninger, men på www.sundhed.dk kan man se hvilke psykologer der tager imod henvisninger.
Afbudsregler
Har du en samtale du vil aflyse, skal dette ske senest kl. 16 dagen før samtalen, da der ellers opkræves gebyr på 500 kr.
Hvem har vi i terapi?
Klienter henvender sig fordi de oplever:
- Stress
- Angst
- Depression
- Familiære problemer
- Livskriser
- Sorg m.m.
Klienter henvender sig eller henvises til os, fordi de har særlige udfordringer: autismespektrum-forstyrrelser, ADHD, OCD m.fl.
Vi har aftaler med institutioner og andre arbejdspladser om krisesamtaler for personale.
Andre klienter ønsker personlig udvikling og flere handlemuligheder i deres liv.
Samtaler og terapi – hvordan arbejder vi?
I samtalerne arbejder vi med et fokus på ”her og nu” samt de ønsker, den pågældende har for fremtiden.
Når det er nødvendigt at se tilbage, gør vi det med perspektivet, ”hvordan svære oplevelser tidligere har skabt negative tankemønstre, som styrer tanker, følelser og handlinger i din aktuelle hverdag”.
Vi undersøger og registrerer virkeligheden i personens konkrete hverdag; hvordan og hvornår udspiller der sig udfordringer – i hvilke situationer og på hvilken måde?
Vi arbejder ofte med en måltrappe, hvor vi kigger på, hvor langt fra eller hvor tæt den pågældende er på sine ønsker.
Vi arbejder med små mål, det vi kalder de tre S´er – ”små sikre success´er”. Vi erfarer, at de små mål giver energi og overskud til at tro på samt opnå større mål. Vi arbejder desuden ofte med skemaer eller visuelt materiale som en hjælp.
Det er af største vigtighed for os, at personen i behandling har en helt tydelig oplevelse af, at han eller hun bliver hørt og forstået i samtalerne, med andre ord, at samtalerne giver mening for vedkommende.
I forløb med unge indgår mobiltelefoner ofte som et hjælpe-redskab – i det hele taget inddrager vi elementer, som kan støtte processen.
Vi trækker på den pågældenes styrkesider med målsætningen om at åbne op for nye handlemuligheder. Terapien flyttes undertiden ud af huset, for eksempel når angst skal overvindes.
De fleste oplever, at de får redskaber til at skabe positive forandringer og til at opnå vigtige mål.
Terapi er også virksomt online
I PsykologCentret udbyder vi også terapi online via en sikker videoløsning. Online-terapi har i undersøgelser af f.eks. angstbehandling vist sig lige så virksomt, som terapi, hvor man mødes fysisk. Online-terapi har flere fordele, da man undgår transporttid og kan gennemføres trods eventuelle restriktioner grundet coronavirus. Tilbuddet om online-terapi kan altså også indgå som supplement til et samtaleforløb, hvor man som regel mødes fysisk. Det eneste krav i forbindelse med online-terapi er en computer, mobil eller tablet med webcam samt en rimelig internetforbindelse.
Specielt om krise-samtaler
Krisesamtaler har som udgangspunkt først og fremmest fokus på at være støttende og rummende og mindre fokus på at ville forandre.
Specielt til forældre til børn og unge i terapi
Samtalerne er på barnets/den unges præmisser. Vi lægger den største vægt på at barnet/den unge bevarer tilliden til, at samtalerne forbliver fortrolige.
På den anden side er det også væsentligt, at forældrene har et overordnet billede af og er informeret om, hvorvidt forløbet udvikler sig positivt, eller om at andre tiltag er nødvendige.
Når vi har børn i terapi, lægger vi ofte én eller flere forældresamtaler ind i forløbet. Dette sker med henblik på samtaler om, hvordan forældrene bedst kan støtte deres barn.
Når vi har unge i terapi, kan fællessamtaler med forældre indgå i forløbet, hvis det er relevant, og hvis den unge selv ønsker det.
Til pædagoger på institutioner og til forældre til børn, unge og voksne med særlige behov
Når vi har børn, unge eller voksne med særlige behov i terapi, har vi gode erfaringer med, at kontaktpersonen er med ved én eller flere samtaler. Vi har dog også forløb, især med unge og voksne, hvor kontaktpersonen ikke er med.
Ligeledes har vi gode erfaringer med, at en forælder er med som støtte, særligt når forældrene optræder som initiativtagere til samtalerne.