DEL 1
I anledning af den årlige Cancerdag i februar har vi talt med ekstern tilknyttet psykolog i PsykologCentret Bende Riis, der her fortæller om dine tankers betydning, hvis du eller en, du har tæt på, rammes af kræft:
Når et menneske i en familie får kræft, påvirker det hele familien, og alle i familien bliver revet ud af deres normale hverdag. Vi mister den kontrol, vi troede, vi havde. Det er en stor belastning at gå et kræftforløb igennem – med stress, angst, og ofte også eksistentiel krise. Det gælder både den, der er syg og de pårørende. Der kan være uoverensstemmelser i familien, som bliver tydelige, fordi vi bliver skrøbelige, når vi kommer i en situation med alvorlig sygdom. Skrøbeligheden kan også give en positiv åbning, hvor konflikter og brud har mulighed for at blive helet.
I KRAP har vi fokus på tanker. ”Min verden er brudt sammen” kan være den første tanke – og for den der er syg – ”kan min krop holde til det her, overlever jeg”, ”hvad med mine børn”, ”taber jeg så håret”. ”Hvad nu?”
For 10-20 år siden var en kræftdiagnose nærmest en dødsdom, og det ligger stadig i os. I dag er man kommet langt i lægebehandlingen, og flere kræftformer har meget stor helbredelsesprocent, mens truslen om døden er stor ved andre typer.
Mange mennesker oplever stor bekymring og angst for sygdommen, for behandlingen og for om sygdommen vender tilbage. I KRAP tager vi udgangspunkt i konkrete situationer. Det hjælper at registrere på de situationer, der øger angsten, og det hjælper at få tankerne uden for sig selv og ned på et stykke papir. Måske har en kropsfornemmelse, du ellers ikke har lagt mærke til, eller et tonefald hos lægen skabt såkaldte katastrofetanker. Mange kan også opleve selvbebrejdelse og skamfulde tanker over at være blevet syg.
I KRAP siger vi, at du ikke skal tro på alt, hvad du kan komme til at tænke. Du skal ikke give dine katastrofetanker frit løb. Det er naturligt at få katastrofetanker og angst i en situation med alvorlig sygdom, og det er godt at dele sådanne tanker med andre. Det vigtige er, at katastrofetankerne ikke får lov til at styre alle døgnets timer. Det kan være godt i en periode at få hjælp til at håndtere dine tanker, og derved også dele dine tanker og lære at håndtere dem, så de ikke løber løbsk. Du kan desuden blive opmærksom på, hvilke tanker du har om behandlingen. En kræftramt kvinde fortalte mig, at hun forestillede sig, at kemoen var som et rensende brusebad, og at strålerne var som solen.
Vi bærer alle leveregler og mestringsstrategier med os i livet, som bliver udfordret i et alvorligt sygdomsforløb. Det kan være at ville være den stærke og at kunne klare tingene selv. Tanker og leveregler bestemmer, hvad vi føler, og hvad vi så gør, og nye tanker kan få os til at række ud og tage imod hjælp. Denne hjælp kan være, at nogen følger med dig til din behandling eller en vigtig lægesamtale, eller at naboen kommer med en gang aftensmad nu og da.
Pårørende har lige så meget bekymring og angst som den kræftsyge, og de får ofte ikke samme opmærksomhed som den, der er syg. Som pårørende kan du føle stor afmagt, fordi du ikke kan gøre noget ved sygdommen. I dag er der forskning, der peger på at hjælp til at håndtere angst og bekymring hos pårørende, også er en hjælp til den, der er syg.
Denne artikel er del 1 ud af 4. Her finder du del 2, del 3 og del 4