KRAP logo

86 60 11 71

Kurv
Menu
Kurser
Søg
Kontakt
Kurv
11/02/2021

Find ressourcerne midt i udfordringerne

Del 2 I anledning af den årlige Cancerdag i februar har vi talt med ekstern…

Af Helle Lenschow

Del 2

I anledning af den årlige Cancerdag i februar har vi talt med ekstern tilknyttet psykolog i PsykologCentret Bende Riis, der her fortæller om at finde ressourcer midt i udfordringerne, hvis du eller en, du har tæt på, rammes af kræft:

Selv den mest udfordrende livssituation rummer også ressourcer. De fleste mennesker har nogle holdepunkter ud over kræftbehandlingen. Mange kræftramte familier forsøger at opretholde en hverdag, så godt det kan lade sig gøre, lige som en del kræftramte og deres pårørende oplever, at det vi betyder for hinanden bliver tydeligere. Er du kræftramt og forælder, er børnene ofte en vigtig motivation til at stå alt det vanskelige igennem, fordi du både skal og vil gerne være der for dine børn. Børn er også en kilde til glæde midt i krisen, fordi de er så konkrete og umiddelbare.

Det kan også være arbejdspladsen, der skaber et fokus på ressourcer. Måske laver man her en plan, hvor man på skift besøger den syge kollega, tager på en lille udflugt sammen eller får en god snak i telefonen.
For andre af os åbner alvorlig sygdom op for tanker om, at vi er en del af noget, der er større end os selv: Den åndelige dimension i tilværelsen, som kan være det, du læner dig ind i.

Hvordan finder man ressourcerne midt i måske vrede og uretfærdighedsfølelse? ”Hvorfor lige mig”, ”lortesygdom” er almindelige tanker. Det er en ressource at turde mærke, hvad der rør sig indeni. Det er en styrke hen ad vejen at få nye tanker, nye perspektiver…”når det nu er, som det er, hvordan kan jeg så få det bedste ud af det”. Håb er vigtigt, håb rummer en enorm livskraft, og håb flytter sig i takt med, hvordan sygdom og behandling udvikler sig.

Nogle mennesker har meget lidt netværk, og her bliver personalet på kræftafdelingen endnu vigtigere. Det kan også være besøg i Kræftpatienternes Hus, som spiller en stor rolle. De findes syv steder i landet og ligger oftest i forbindelse med sygehuse. De huse har rigtig meget at tilbyde – lige fra en kop kaffe, mens du venter på scanning eller behandling, en uformel snak, eller aktiviteter som gå-og løbeture, kreative udfoldelser eller alene det at møde andre i samme situation. Samtidig er de rådgivningscentre med psykologer og socialrådgivere tilknyttet. Dette tilbud kan man med fordel drage nytte af både som syg og som pårørende.

De små pauser

Det er desuden muligt at skabe små frikvarterer fra alt det svære, både for den der er syg og for den pårørende, og det kan være sammen eller hver for sig. En kræftramt kvinde fortalte mig, at hun bad vennerne nævne titler på sjove film og aldrig før havde hun set så mange komedier som under sit kræftforløb. Hun måtte have noget, hun også kunne grine af. På andre tidspunkter tog hun livtag med udfordringerne og tankerne. Som pårørende skal du ikke stå til rådighed hele tiden, og det er vigtigt at tillade dig selv et frirum.

Det er desuden de små måls tid. For mange vil det være en fordel at kigge fremad i små etaper, måske en dag eller en uge. Det er alligevel ikke muligt at overskue, hvordan det vil være at gå igennem kræftbehandlinger, der varer flere måneder. Fokus kan også i perioder blive indsnævret til at klare dagen i dag og dagen i morgen, trætheden, hårtabet, manglende appetit, en lang transport eller andet.
I KRAP taler vi om, at det er givende at være nysgerrig på, hvad der fylder hos den anden – eller som vi siger ”at gå over broen” til den anden. Det kan være både i det, der er svært, og når behovet er adspredelse. Nogle kræftsyge har brug for at tale, andre kan bedre finde forløsning i handling, og det må vi respektere. For eksempel kan mænd og kvinder være forskellige på dette punkt. Husk, at pårørende også har brug for andres omsorg.

Det kan være at tale med en uden for familien, eller praktisk hjælp såsom at tage børnene et par timer eller stå for indkøb.
Hvis du kender en kræftramt familie så spørg også til de pårørende, og hvordan de har det.

Denne artikel er del 2 ud af 4. Her finder du del 1del 3 og del 4

Bliv klogere på..