På Jobcenter Odder har både mentorer og ledige glæde af KRAP i en beskæftigelsesrettet indsats.
Det er ikke alle, der forbinder et jobcenter med KRAP, men på Jobcenter Odder gør man, og de erfaringer, der indtil nu er høstet fra anvendelsen af metoden i forhold til de ledige, er så gode, at centret gerne vil dele dem og dermed måske inspirere andre. Ifølge Mentorteamet i Jobcenter Odder er det i ressourcerne, at mulighederne for udvikling ligger.
”Vi er vant til at have borgeren i centrum i vores arbejde, og det menneskesyn matcher KRAP. Vi oplever, at metoden virker, og hvis ikke, så ville vi ikke bruge den. Det er ikke vores indtryk, at mange jobcentre bruger KRAP, og vi håber lidt, at vores erfaringer kan inspirere andre til også at gå i gang,” siger Seann Wulff, der er mentor ved Jobcenter Odder og i et team med to andre mentorer, Karin Boye og Leif Vissing Jakobsen.
De har alle tre taget årsuddannelsen i KRAP, som udbydes af Psykologcentret.
”Vi har et fælles sprog via KRAP, og anvendelsen af KRAP skemaerne kvalificerer vores drøftelser med borgerne. Nu har vi det metodiske struktureret på en anden måde i et skema, og disse kan udskiftes løbende, efterhånden som borgeren udvikler sig, eller der sker andre ændringer og det er en fordel,” siger Karin Boye.
Læs mere om KRAP her.
Mentorteamet møder i dagligdagen alle slags borgere – nogle har diagnoser, andre har få ressourcer. Mens andre har været en del af arbejdsmarkedet i mange år, men nu står som ledig eller sygemeldt. Der kan også være borgere som er i uddannelse eller arbejde som har brug for en mentor-indsats til at blive fastholdt. Vi starter alle mentorforløb med at tage udgangspunkt en Kognitiv Sagsformulering sammen med borgeren. Samtidig undersøges udfordringer, men især de positive påvirkninger, der kan have indflydelse på en borgers evne til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derefter undersøges det, hvordan de belastninger, der må være, kan minimeres. Det giver alt sammen en god start med ressourcefokus
Download alle vores KRAP-skemaer gratis her.
”Nogle leder lidt efter svarene, for de er ikke vant til at blive spurgt om positive påvirkninger, hvor fokus er på deres ressourcer. Mange siger direkte til os, at det er de aldrig blevet spurgt om før. For flere flytter den KRAP’ske tilgang fokus fra det at være ledig og det at søge job eller uddannelse, og vi får sammen en større forståelse for, hvad der skal afdækkes, og hvilke elementer der kan stå i vejen for et arbejde, og hvilke ting der kan bidrage til et,” siger Seann Wulff.
Mentorteamet bruger også KRAP skemaerne som en vidensdeling for hinanden på teammøder med henblik på sparring på mål og metode.
Borgeren inddrages
Udover selve jobsøgningen er der i arbejdet også fokus på, hvordan den enkelte borger håndterer hverdagen og får mulighed for at se sig selv i et mere nuanceret perspektiv. Når mentorerne og borgerne får øje på, hvad der giver værdi i livet, er dette også et udgangspunkt for at øge de ting, der har værdi for den enkelte borger.
”For os giver det også et andet syn på mennesket foran os. Når vi går over broen (fagligt udtryk i KRAP) sammen med borgeren og ikke tager vores egne mål og forudindtagede forståelser med, men alene nysgerrigt undersøger den enkelte og hans/hendes ressourcer sammen med borgeren selv, så får vi i fællesskab øje på de mestringer, som er hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige. Det er meget bedre at arbejde ud fra end ’synsninger’ og private fortolkninger,” siger Seann Wulff
Borgeren får skemaerne med hjem, hvis de ønsker det, så de har mulighed for at læse dem igen. Det kan være med til at bevare motivationen og fokus.
”Der er ingen tvivl om, at brugen af KRAP giver os noget rent fagligt. Det er bekræftende at se mennesker lykkes. Vi laver ikke arbejdet for borgeren, men sammen med dem, og der er ikke tale om dokumentation for dokumentationens skyld, men om at borgeren tager det, vi sammen finder, til sig og bruger det,” siger Karin Boye.
Selvom mentorerne arbejder sammen i teams, så er deres faglige baggrunde ofte forskellige. Her er det at have et fælles sprog og en fælles metode en stor hjælp og bidrager til at kvalificere det tværfaglige samarbejdet.
”Vi hjælper også kolleger med at kaste KRAPske øjne på en borger, som denne sidder med, og vi vil klart anbefale andre jobcentre at overveje KRAP også,” siger Karin Boye.
Læs mere om vores kurser og uddannelser her.