Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:00

Psykologcentret KRAP

86 60 11 71

Kurv

Menu

Kurser

Søg

Kontakt

Kurv

10/01/2023

Skab de bedste rammer for det generte barn

Mød generthed med nysgerrighed, lyder rådet fra psykolog.  Er dit barn genert, så mød det,…

Skab de bedste rammer for det generte barn

Mød generthed med nysgerrighed, lyder rådet fra psykolog. 

Er dit barn genert, så mød det, hvor det er uden at presse barnet. Sådan lyder rådet fra psykolog og VISO Specialist Gitte Bach Dombernowsky fra PsykologCentret Viborg & Skive. For ikke to børn er helt ens, og mens genertheden ved ét barn kan være udtryk for noget, der er i vejen og skal rettes op på, så kan generthed ved et andet barn være en del af barnets personlighed og måde at møde og lære i verden. Nogle mennesker er mere indadvendte end andre, men uanset så kan du som forælder eller fagperson hjælpe barnet til at håndtere sin generthed bedst muligt. 

”Det er vigtigt at huske, at der ofte er mange tanker og følelser bag en generthed hos et barn. Det er vigtigt at snakke med barnet om årsagen. Nogle børn anvender generthed som en mestringsstrategi, og deres tilbageholdenhed er en måde at undvige eller trække sig fra sociale situationer. Hvis genertheden påvirker barnet meget i det sociale liv, kan det være nødvendigt at undersøge, hvorfor barnet anvender denne strategi,” siger Gitte Bach Dombernowsky. 

Årsagerne kan være flere. For nogle børn er genertheden en måde at beskytte sig mod at blive overvældet af for mange indtryk. Andre børn lærer bedre ved at observere andre i forskellige situationer, og barnet bruger dermed sin tilbageholdenhed til at blive klogere på verden, før det spiller ind i den. Andre børn er måske bekymrede for, hvad der sker, hvis de gør noget eller siger noget, og sådan et barn frygter ofte, hvordan de vil blive mødt af andre, hvis de gør eller siger noget. Årsagen til generthed skal derfor undersøges nysgerrigt og ikke dømmende, før du handler sammen med barnet. 

”Hvis du som forældre eller professionel skal hjælpe et genert barn, starter det med, at du accepterer og respekterer det sted, hvor barnet er. Det er vigtigt at kommunikere dette til barnet. Du kan for eksempel sige til barnet: “Det er meningsfuldt for dig at undgå disse ting, fordi du opnår en indre ro eller tryghed, når du ikke tager ordet i klassen.” Dernæst kan du spørge barnet i hvilke situationer, barnet gerne vil have, at dette ændrer sig, siger Gitte Bach Dombernowsky. 

Hun foreslår, at du sammen med dit barn laver en plan, hvor barnet kan afprøve andre strategier i barnets tempo. Måske kan forsøgene belønnes løbende, og belønningen kan også aftales med barnet. 

”Gør man det, så vil jeg foreslå, at man også sammen med barnet har en plan B klar, hvis barnets forsøg går bedre end forventet, og en plan C hvis det viser sig sværere end forventet. Det kalder vi i KRAP en successikring. På den måde er barnet tryg i situationen og føler sig forberedt og inddraget,” siger Gitte Bach Dombernowsky. 

Hvis du vil læse mere om en nærværende og nysgerrig tilgang til dit barn, så læs denne blog her

Bliv klogere på..