falder ofte mellem to stole
Kurset, Den Skæve KRAP, klæder ansatte på til at arbejde anerkendende med forbrugere af alkohol og stoffer.
I januar 2021 sætter PsykologCentret fokus på kognitiv rusmiddelbrugsbehandling med KRAP som basis. Udover direktør og psykolog Lene Metner fra PsykologCentret underviser Eline Hyldager fra Dobbeltdiagnose I/S i Århus på kurset, der strækker sig over et forløb på i alt 6 dage. Målgruppen er alle fagpersoner, som arbejder med mennesker med et forbrug af rusmidler, og som ønsker professionelle redskaber til at hjælpe de typer af mennesker, som de møder i deres arbejde.
Arbejdet med borgere, der benytter rusmidler, er krævende. Det kan let blive konfliktfyldt og konfronterende, og de ansatte har i høj grad brug for anerkendende og ressourcefokuserede redskaber til at hjælpe. Uden disse kan arbejdet føles håbløst og svært. Succeserne udebliver, og borgeren fortsætter sit forbrug – trods de ansattes mange gode intentioner og forsøg på at stoppe det. For at ændre dette er det afgørende, at de ansatte har en indsigt i, hvorfor borgeren bruger rusmidler.
Den Skæve KRAP giver de mennesker, der arbejder med disse borgere en grundig viden om rusmidler og en dyb forståelse for rusens individuelle funktion hos den enkelte bruger.
”Vi giver deltagerne basisviden om rusmidler, og hvordan de virker samt om, hvorfor den enkelte borger fortsætter sit forbrug af alkohol og stoffer. Kort sagt: Hvorfor drikker Jeppe, og hvad er vores opgave i dette?” Siger Eline Hyldager.
Dobbeltdiagnoser
Samtidig sætter de to undervisere fokus på dobbeltdiagnoser – altså borgere med en psykiatrisk lidelse kombineret med en afhængighedslidelse. Borgere med en dobbeltdiagnose falder ofte mellem to stole. Fordi de forbruger rusmidler, vil psykiatrien ikke have dem. Fordi de har en psykiatrisk lidelse, vil rusmiddelcentrene ikke have dem.
”Inden for rusmiddelbrugsområdet ser vi mennesker med og uden psykiatriske lidelser, men hvis en bruger har en dobbeltdiagnose, rejser det en endnu sværere problematik, som man bør have viden om, hvordan man håndterer. Først da kan de for alvor hjælpe de mennesker, som de arbejder med,” siger Eline Hyldager og uddyber:
”Hvis en borger drikker alkohol, fordi han oplever, at det dæmper hans angst eller reducerer de følelsesmæssige konsekvenser efter for eksempel traumer, så er man nødt til at kende til denne mestringsstrategi, og hvorfor brugeren anvender den. Man kan ikke smide den ene krykke, før man har fået en ny. Der skal derfor tages hånd om angsten eller traumerne også, og ikke kun forbruget af alkohol og stoffer,” siger Eline Hyldager.