Det er langt mere kompleks end som så
Når vi kun kritiserer frontpersonalet på bosteder og institutioner, løser vi intet på sigt. Situationen er langt mere kompleks.
Når der i medierne med mellemrum rejses kritik af forholdene på en række danske bosteder og institutioner, så vækker det naturligvis stærke følelser. Ingen kan lide at se beboere blive behandlet dårligt og råt, og de handlinger på de optagelser, som er bragt i medierne gennem tiden, kan naturligvis aldrig forsvares. Men i stedet for kun at rette kritik mod de enkelte ansatte på bostederne og pege pilen en enkel vej, så vil det gavne beboerne og brugerne mere, hvis vi afdækker årsagerne til de ansattes adfærd og derefter finder nogle mere langsigtede løsningsmodeller, som kan sikre at handlingerne fremover bliver anderledes på disse bosteder og institutioner.
Det handler naturligvis ikke om at forsvare handlingerne, for det kan ingen, men om at forstå, hvorfor disse ting sker, så den slags handlinger kan undgås fremadrettet.
I KRAPs koncept vil vi aldrig sige, at det er de ansatte, der er forråede eller onde. Vi vil sige, at det er deres handlinger, der er det. Det er ikke onde mennesker, der vælger et fag, hvor de skal passe på vores børn eller ældre eller udsatte grupper, og vi ser desværre alt for ofte, at netop pædagoger, der arbejder med udsatte mennesker, har en meget hård arbejdsdag, som de færreste af os andre kan sætte os helt ind i. Mange af dem er voldsomt stressede, de savner uddannelse og opbakning og støtte fra ledelse og hele systemet omkring dem, og derfor kan de ende med at blive så pressede, at de mister den professionelle tilgang til brugerne og griber til helt forfærdelige handlinger.
Helt overordnet set, mener vi i PsykologCentret, at vi skal stoppe med at tale om skyld i denne diskussion – og stoppe med at lede efter “skurkene”. Det handler ikke om, hvis skyld det er, og der er ikke nogen skurke i disse sørgelige situationer, der er kun mennesker… Mennesker, som forsøger at gøre det bedste, de kan, men nogle gange bliver det ubærligt at påtage sig ansvaret, og så giver man det til andre. Det kalder vi i KRAP en mestringsstrategi.
Problemet er derfor ikke personalets handlinger. Problemet er, at de er så pressede, at de eneste mulige handlinger de har tilbage, er de forråede handlinger. Derfor er problemet, at disse forråede handlinger bliver nødvendige.
Her kan du læse mere om hvad krap er
Sagt på en anden måde, er der tale om ulykkelige mestringsstrategier i et arbejdsmiljø, hvor de ansatte forsøger at beskytte sig selv, fordi ingen andre for alvor gør det, og fordi de ansatte ofte savner de pædagogiske redskaber, som er nødvendige for at varetage et arbejde med svigtede børn eller andre udsatte grupper af borgere.
Derfor ender de med selv at svigte beboerne, men de svigter samtidig også sig selv. Men det er mennesker uden de rette redskaber, og ingen af os kan gøre noget, som vi ikke har lært. Mange pædagoger, der arbejder med udsatte mennesker, har helt utålelige vilkår, og hver dag går de på job, hvor de råbes af, trues, spyttes på og udsættes for vold. Når de til sidst er så tyndslidte, at de reagerer på en forfærdelig måde selv, så hænger vi dem ud i medierne som onde mennesker. Det sidste løser intet for hverken beboere eller ansatte.
Bedre rammer for ansatte
I KRAP-psykologien forstår man mennesker, som nogen der altid forsøger at gøre det bedste, de kan. Lige som vi aldrig ville acceptere, at mennesker uden uddannelse bygger en ny Storebæltsbro, så bør vi derfor heller ikke acceptere, at ansatte uden den relevante uddannelse varetager et arbejde med udsatte mennesker af forskellige typer. Alligevel er det vilkårene for mange ansatte, der arbejder med omsorg af udsatte mennesker.
At passe på svigtede børn og andre udsatte mennesker er et af de sværeste job. Vi bør se på, hvorfor de ansatte ikke har den nødvendige uddannelse og de bedste rammer samt om lønnen er god nok til at kunne tiltrække uddannet personale. På en arbejdsplads er det ledelsens ansvar at sørge for, at de ansatte har rammerne til at handle professionelt og ud fra en række pædagogiske redskaber, og dette skal prioriteres løbende. At vide, hvordan man som ansat skal agere i en presset situation, er et bevidst valg, som kan læres, hvis ledelsen og systemet – og den politiske vilje til at muliggøre det – giver de ansatte rammerne til at agere sådan.
Flere faktorer spiller ind
Netop uddannelse og faglighed er et af de vigtige mellemled, som står mellem et menneske som privatperson og et menneske på arbejde. Uden det vil en ansat gribe til en række mestringer, som kan syne uprofessionelle, fordi man handler som privatperson. Løsningen er derfor at uddanne de ansatte pædagogisk, så de har større chance for at kunne rumme de situationer, der kommer – på en professionel måde.
De ting, som vi ser i medierne fra blandt andet børnehjem, plejehjem og institutioner, skriger på handling og løsninger. Vi er nødt til at se på hele det usynlige system, der er omkring den enkelte ansatte – fra myndigheder til ledelse samt lønforhold og uddannelsesniveau. Vi skal skabe en arbejdsplads, hvor der er fokus på brugernes ressourcer, hvor de afdækkes korrekt og til bunds, og hvor de ansatte er i stand til at opdage deres egne mestringsstrategier og stoppe op, før de ender med at svigte både brugerne og sig selv. I stedet for at hænge frontpersonale ud som onde, så skal vi sikre, at det ikke bliver ved snakken. Det er vores alles ansvar, at der sker noget. En omtale i medierne er ikke nok.
Vi vil gerne understrege, at Psykologcentret naturligvis ikke forsvarer de handlinger, som blandt andet er filmet på de danske børnehjem og plejehjem. Men vi mener ikke, at en udhængning af frontpersonalet løser noget varigt.
Der er altid en forklaring på, at mennesker handler forfærdeligt. Den skal vi finde, og derefter kan vi handle. Det er måden at sikre bedre forhold – også på længere sigt.
Der er flere faktorer, der kan have indflydelse på niveauet en given pædagogisk institution fungerer på. Det er derfor også disse faktorer, som vi kan skrue på, hvis vi varigt vil skabe en ændring til gavn for såvel de, der bor der, som for de, der arbejder der. Slutteligt vil vi fremhæve nogle af de faktorer, vi i PsykologCentret vil påpege som relevante fokuspunkter for pædagogiske organisationer og institutioner (forslagene er ikke udtømmende):
Arbejdspres – hvordan er arbejdspresset og arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? Kan der gøres noget for at mindske arbejdspresset eller fremme det faglige og sunde arbejdsmiljø?
Opbakning fra ledelse – Ser ledelsen de udfordringer, medarbejderne dagligt står i på gulvet? Er der procedurer for, hvordan sådanne episoder håndteres? Prioriterer ledelsen supervision og faglig sparring i de udfordrede sager og situationer?
Adgang til uddannelse – Prioriterer ledelsen løbende kurser og uddannelse til medarbejderne? Bliver der fulgt op på implementeringen af de pædagogiske metoder og redskaber? Prioriterer ledelsen at ansætte fagpersonale med uddannelse?
Metode og systematik i pædagogikken – Er der udvalgt pædagogiske metoder, som er det bærende fundament for personalet? Er der systematik i anvendelsen af metoderne? Er de let tilgængelige? Prioriteres den faglige refleksion imellem medarbejderne? Bliver der løbende fulgt op på anvendelsen af disse? Har ledelsen selv indblik i metoderne, som de forventer personalet udfører?
Organisering af arbejdsopgaver – Hvordan organiseres personalets arbejdsopgaver? Er der stort fokus på det praktiske? Er der også tid til det mellemmenneskelige? Hvad forventes der af medarbejderne på en typisk arbejdsdag eller på en måned? Er det tydeligt for medarbejderne selv, hvad der forventes, eller hvordan de skal prioritere?
Menneskesynet, der lever på arbejdspladsen og i hele organisationen. Er der udvalgt nøgleværdier i organisationen? Hvordan efterleves menneskesynet og værdierne? Hvordan kan man konkret se, at der arbejdes efter de udvalgte værdier? Er værdierne udvalgt i fællesskab eller af ledelsen alene? Udleves menneskesynet overfor de fokuspersoner, som personalet arbejder med? Børnene, borgerne, patienterne, pårørende eller? Udleves menneskesynet også personalet imellem? Og mellem ledelse og medarbejdere?
Det bør også nævnes, at nogle af faktorerne, som kan have indflydelse på denne problemstilling, også bør håndteres på et højere samfundsmæssigt niveau, herunder de pædagogiske uddannelser, systemer omkring pædagogiske tilsyn mv.
