Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:00

Psykologcentret KRAP

86 60 11 71

Kurv

Menu

Kurser

Søg

Kontakt

Kurv

10/02/2023

Et par venlige ord gør en stor forskel

Brug Valentines Dag til at sende en kærlig hilsen.  Den 14. februar er Valentines Dag,…

Et par venlige ord gør en stor forskel

Brug Valentines Dag til at sende en kærlig hilsen. 

Den 14. februar er Valentines Dag, og her fejres kærligheden verden over. Det behøver dog hverken være dyrt eller omstændigt at være med, og faktisk så kan du sende kærlighed i alle retninger og ikke kun til din udkårne. Alle kan derfor være med, og på PsykologCentret vil vi gerne opfordre til, at du bruger dagen til at fortælle en kollega, ven eller partner, hvor meget dette menneske betyder for dig. 

Ord luner nemlig mere end dyre gaver og fyldte chokolader, og så koster de ikke noget andet end din tid. Valentines Dag er heller ikke forbeholdt par, for dagen handler om at påskønne de relationer og mennesker, som du har i dit liv, og som betyder noget.  

Det kan være din kollega, der altid giver en ekstra hånd, når der er behov. 

Det kan være den ven, der altid er der, når du har brug for en at tale med. 

Det kan være din partner, det menneske som du deler livet med. 

Det kan være dine børn – berigelsen i dit liv. 

Og det kan være dig selv – elsk dig selv, forkæl dig selv. Du må gerne. 

Læs mere om KRAP her

Studier viser, at det at modtage et håndskrevet brev gør en forskel. En mail kan være sød men hvis du giver dig tid til at skrive brevet til den, du gerne vil sende lidt kærlighed, i hånden, så skaber det endnu mere glæde. Det skrevne ord kan bare noget, og det behøver ikke være en lang besked. Et par velvalgte ord. Det er alt. 

Samtidig er Valentines Dag en anledning til at minde hinanden om at fokusere på vores ressourcer. I en travl hverdag er det let at glemme, at det er i den ressourcefokuserede og anerkendende tilgang, at mennesker vokser og gror til smukke blomster. 

Den 14. februar er derfor en påmindelse om, at jo mere vi anskuer verden ud fra det KRAP’ske menneskesyn – ikke bare på vores arbejde men generelt – jo mere vil denne måde at se verden og menneskene i den vokse og sprede sig. Anerkendelse smitter. Smil smitter. KRAP smitter. 

På den gode måde… 

Bliv klogere på..