Uhyggelige monstre under sengen og skål ved hårvask. Psykolog giver gode råd til forældre.
Som forælder oplever man nu og da situationer, hvor barnet udviser angst, og måden, du som voksen møder den angst, er afgørende. Presser du barnet, eller får du ikke anerkendt barnets virkelighed og oplevelse, så kan angsten forværres. I værste fald bliver den behandlingskrævende eller kan komme til at følge barnet i lang tid.
Typiske eksempler, som de fleste forældre kan nikke genkendende til, er børn, der er bange for hunde; børn, der er bange for at få vasket hår og børn, der vækker mor og far om natten, fordi de er bange for, at der er et monster under sengen.
”Hvis barnet siger, at der er et monster under sengen, så er det vigtigt, at vi som forældre møder barnet i barnets oplevelse og anerkender følelsen. Vi ved godt, at monstre ikke findes, men i barnets verden er oplevelsen meget virkelig. I det tilfælde kan man sige: Det, som du tænker om, at der er et monster under din seng, føles virkeligt, men der er ikke noget under din seng. På den måde møder du barnet og anerkender det, og samtidig beroliger du barnet,” siger psykolog og faglig direktør ved PsykologCentret Skive og Viborg, Lene Metner.
På samme måde bør en utryghed ved for eksempel en hund mødes. I stedet for at sige, at der ikke er noget, der hedder monstre, eller at hunde ikke er farlige, så kan den måde, du formulerer dig over for barnet gøre en stor forskel. Ved at anerkende, at barnet tænker disse ting som farlige, møder du barnets angst i stedet for at afvise følelsen. I det møde kan barnet finde støtte til at turde mere. Måske sidde i samme rum som en rolig hund eller kigge under sengen sammen med mor og far for selv at se, at der ikke er noget uhyggeligt der.
Ingen er bange med vilje
Lene Metner forklarer, at uanset hvad barnet er utryg ved, så må det ikke presses. Det kan forværre angsten. Et eksempel er hårvask – noget der skal gøres, men som kan være en kamp i mange hjem.
”Hvis et barn ikke vil have vasket håret, så er årsagen oftest, at barnet er bange for at få vand eller sæbe i øjnene. Måske er det sket ved et uheld. Her er det afgørende, at du aldrig presser barnet eller tvinger det. Det gør det hele værre. Forklar i stedet børnehaven eller skolen, at barnet måske har lidt fedtet hår, men at det skyldes, at I derhjemme lige nu arbejder med at fjerne en angst for hårvask,” siger psykologen.
Hun opfordrer til, at du i stedet deler hårvasken op i små delmål og belønner hvert enkelt delmål løbende. Samtidig kan du tale med barnet om angsten og om hårvask på en anerkendende måde, vise hvordan du vasker dit hår, se videoer hvor andre vasker hår og lade barnet vaske dit hår sammen med dig. Det kan også hjælpe nogle børn, hvis du tager hårvasken helt ud af badesituationen – måske kan I lege frisør? En hætte eller dykkerbriller, der beskytter øjnene, kan også hjælpe.
”Når du deler hårvask op i delmål, så start med de nemmeste dele og gå gradvist frem. Måske kan du starte med at tage en smule vand i en kop og hælde i barnets hår. Bagefter får det en belønning, som har værdi for barnet. Hvis barnet er for bange for dette trin, så skal du starte endnu mildere. Måske skal barnet i starten bare se dig holde koppen med vand og herefter have sin belønning, helt uden at der kommer vand i håret,” siger Lene Metner.
Undlad at gå alle delmål igennem samme dag. Tag lidt ad gangen. Giv barnet pauser og mulighed for at fordøje indtrykkene. Jo mere du kan dele hårvasken op på denne måde og hele tiden gå roligt frem gennem målene, uden at barnet reagerer med angst, jo hurtigere vil du nå slutmålet: at kunne vaske barnets hår.
”Det behøver ikke tage lang tid at lære barnet at få vasket hår. Hvis du anerkender, ikke presser og går roligt frem, så vil den tid være givet godt ud. Ingen forældre ønsker en konfliktfuld badesituation eller at skade barnet, og ved at arbejde med små delmål og leve med en periode med lidt fedtet hår, så vil både barn og voksne trives mere i situationen. Barnet skal nok få det lært. Giv tid, ros for små fremskridt og husk at ingen er bange med vilje,” siger Lene Metner.
Case: Nunu var angst for hårvask
Den 4-årige Nunu var blevet meget bange for at få vasket hår efter en situation, hvor hun som 3-årig fik vand og sæbe i øjnene. Oplevelsen sad fast, og med tiden var situationen blevet så slem, at hun skreg bare hendes mor eller far rørte ved bruseren eller håret. Forældrene havde forsøgt mange ting, men intet virkede, og de var efterhånden utrolig kede af at føle, at de lavede overgreb på deres datter, når de ville vaske håret. Det hele virkede uløseligt, for forældrene.
Ved at følge rådene fra Lene Metner tog det en uge at lære Nunu at få vasket hår uden skrig og angst, og nu vasker pigen det endda også selv af egen lyst, når hun er i bad. Løsningen var delmål og belønning.
”Vi startede med at berøre bruseren, imens hun sad i badet, og det accepterede hun. Herefter fik hun et lillebitte stykke slik. Dette gentog vi flere gange, og så stoppede vi for den dag. Næste dag tog vi bruseren i hånden uden at tænde den, hver gang vi kunne gøre det, uden at Nunu reagerede, fik hun en belønning. Igen stoppede vi. Næste dag kunne hun selv røre ved bruseren og derefter holde bruseren, imens vi gav hende en belønning, og nu valgte hun selv at køre den rundt i vandet og lege med den. Dette lod vi hende gøre i to dage uden at tænde den. Derefter tændte vi den ganske lidt, og hun fik slik, imens hun legede med den. Hun fik også en belønning for selv at putte vand i sit hår med en lille kop og hænderne, imens hun havde dykkerbriller på. Herefter skyllede hun det selv ud – ikke med bruseren, for det ville hun ikke, men igen med en lille kop med vand. Vi oplevede, at det, at hun fik lov til selv at bestemme, gjorde en stor forskel. Nu vasker Nunu selv sit hår, og vi hjælper lidt, og på bare en uge er vi nået så langt, at hun nu ikke har fedtet hår. Målet er, at vi må vaske det mere grundigt, men vi er allerede nået langt. Tidligere måtte vi slet ikke røre håret. Det bedste er, at vi på intet tidspunkt har haft en skrigende eller grædende pige, og hele badesituationen er nu uden konflikt. Vi er meget overraskede over, at det kun tog en uges tid at nå hertil. Vi tror bestemt, at vi når helt i mål – og inden for kort tid,” siger Nunus mor Hanne.