KRAP logo

86 60 11 71

Kurv
Menu
Kurser
Søg
Kontakt
Kurv
10/03/2021

Alle børn er født med en naturlig glæde og lyst til at lære

Hvordan hjælpes det enkelte barn tilbage på skolebænken Før lærere og forældre løfter pegefingeren over…

Af Helle Lenschow

Hvordan hjælpes det enkelte barn tilbage på skolebænken

Før lærere og forældre løfter pegefingeren over for skoleelever med for meget ulovligt fravær, bør de voksne overveje grundigt, hvordan de bedst hjælper det enkelte barn tilbage på skolebænken, forklarer Lene Metner fra PsykologCentret.

Trusler om økonomiske sanktioner er ikke vejen ud af for meget ulovligt fravær fra skolen. I stedet skal de voksne ind og møde barnet, hvor barnet er. Først da vil barnets skolepotentiale kunne afdækkes, og derfra er vejen tilbage til klasselokalet kort. Børn vil nemlig gerne både gå i skole og lære.

Det forklarer psykolog og direktør i PsykologCentret Lene Metner i forbindelse med, at det nu er mere end et år siden, at de nye regler om fravær i folkeskolen trådte i kraft.

”Vi får ikke børn til at gå i skole ved at straffe dem eller forældrene. Jeg taler derfor mod ord som fravær og skolevægring. I stedet skal vi tale meget mere om skolepotentiale og fokuserer på det, som barnet kan. Først da kan vi for alvor flytte noget,” siger Lene Metner.

Læs mere om vores mange KRAP kurser 

Det er regeringen, der ønsker, at de danske folkeskoleelevers ulovlige fravær skal ned. Politikerne har derfor i en bekendtgørelse fra 2019 besluttet, at forældre til børn med for meget fravær, kan trækkes i børnechecken. Det sker, hvis barnet har mere end 15 % ulovligt fravær.

15 procents ulovligt fravær svarer typisk til 8-9 fraværsdage over en periode på tre måneder. Ulovligt fravær er, hvis eleven er fraværende af andre grunde end sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende, og skolelederen ikke har givet tilladelse til ekstraordinær frihed. I disse tilfælde skal skolens leder straks kontakte elevens forældre for at undersøge, hvorfor eleven er fraværende. Allerede ved 10 % fravær skal skolen advarer forældrene om de mulige økonomiske sanktioner.

Søg potentialet

Formålet er at opdage de børn, der mistrives, og selvom det er en sympatisk tankegang, så frygter Lene Metner alligevel, at netop den effekt udebliver, hvis skolerne følger bekendtgørelsens model.

”Alle børn har et potentiale, som det er vores opgave at hjælpe dem med at udnytte. Det samme gælder barnets forældre og de professionelle undervisere, som møder barnet i skolen. Hvis man vælger en tilgang med straf og trusler, sker det modsatte. Fokus er på barnets fejl og mangler, og så kan barnets potentiale ikke vokse. Inden for KRAP har vi en illustration, som vi kalder Over Broen. For at bringe børns fravær ned, skal de voksne gå over broen til barnet, møde barnet hvor det er, lytte til det, afdække årsager til fraværet og barnets skolepotentiale, og først derefter kan barnet hjælpes tilbage i skole,” siger Lene Metner, der blandt andet underviser på PsykologCentrets 3-årige AKT KRAP-uddannelse for primært lærere og pædagoger fra skoler, ungdomsuddannelser og SFO.

Lene Metner anbefaler, at man ser væk fra skolebegrænsninger og over på skolepotentiale. Her er KRAPs Søjlemodel et godt redskab. Kort fortalt handler Søjlemodellen om at afdække barnets ressourcer, undersøge hvad der står i vejen for, at barnet udnytter disse ressourcer og endelig beslutte, hvordan vi kan bringe barnet videre, så barnets skolepotentiale kan udnyttes. KRAPs tilgang er således milevidt fra den model, som regeringens bekendtgørelse lægger op til, og som er baseret på en truende tilgang.

Det sidste er der ingen grund til. Børn vil nemlig gerne i skole, og de vil gerne lærer nyt.

”Alle børn er født med en naturlig glæde og lyst til at lære. Senest så vi det tydeligt under nedlukningen af skolerne under Coronaudbruddet i foråret. Her savnede børnene deres skole,” siger Lene Metner.

Bliv klogere på..