Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:30

Psykologcentret KRAP

86 60 11 71

Kurv

Menu

Kurser

Søg

Kontakt

Kurv

17/06/2021

Tal med dit barn om Christian Eriksen

Da Christian Eriksen faldt om på banen Det var nogle alvorlige billeder, som sidste weekend…

Bold i vådt græs, tal med dit barn om Christian Eriksen

Da Christian Eriksen faldt om på banen

Det var nogle alvorlige billeder, som sidste weekend ramte tv-seere og publikum til landskampen, da Christian Eriksen faldt om på banen og måtte bringes til hospitalet.

I PsykologCentrets Ungerådgiving i Skive har vi haft flere unge forbi i vores åbne konsultation, som har haft behov for at tale oplevelsen igennem med en professionel, og det er tydeligt, at mange er mærket af oplevelsen.

”Det er særligt de unge, som i forvejen bøvler med ængstelige tanker, som har været ekstra påvirket efter lørdagens kamp. Nogle af dem var allerede præget af angste tanker i forvejen eller har decideret dødsangst, og i de tilfælde var den grimme episode med Christian Eriksen med til at trigge den angst. Den var for dem et katastrofe-eksempel på det, som de frygter mest – at du som ung og tilsyneladende rask person bare kan falde om og dø eller i hvert fald være tæt på. Det er derfor vigtigt for nogle at få talt om det, hvis det har igangsat nogle angste og uhensigtsmæssige tanker og undgåelsesadfærd” siger psykolog og leder af Ungerådgivningen Lotte Bilberg.

Hun opfordrer til, at de voksne er opmærksomme på, om oplevelsen har startet en undgåelsesadfærd, eksempelvis ved at barnet ikke har lyst til at se Danmark spille næste gang. At undvige kan nemlig vedligeholde eller forværre en angst.

”Hos nogen børn har det gået ind og har sat noget i gang, hos andre har det ikke. Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på ikke at skabe problemer, som ikke er der, så vær derfor blot nysgerrig på, hvordan dit barn har oplevet det – og så øv dig i at lytte,” siger Lotte Bilberg.

Her er nogle konkrete råd til, hvordan du får talt med dit barn om episoden med Christian Eriksen:

  • Lyt til barnet, tal oplevelsen igennem på en rolig måde og uden for mange detaljer. Anerkend børnenes oplevelse. Lad dem tale, hvis de har det behov. Stil nogle gode hv-spørgsmål, der gør, at barnet får sat ord på sine tanker og følelser. Lad også børnene stille spørgsmål og besvar dem. Nogle børn har behov for at snakke om oplevelsen flere gange. Husk at tage hensyn til barnets alder.
  • Forklar at Christian Eriksen har fået hjælp, at han er på hospitalet, at han har fået det bedre, og at lægerne passer godt på ham. Har du større børn, kan du se nyhederne sammen med børnene. Ultra Nyt er et medie, der formidler nyheder til børn. Her kan du se nyheden om Christian Eriksen sammen med børnene.
  • Giv børnene håb og en tro på, at alt bliver godt igen. Skriv eventuelt en lille hilsen til landsholdet eller til Christian Eriksen sammen med barnet på de sociale medier eller laven tegning. Her kan det også være en god ide at gøre noget, der er rart, når I skal se næste landskamp sammen, og på den måde fremme en tryg situation.

Husk også at tage vare på dig selv. For mange voksne var oplevelsen i Parken også voldsom. Sørg for at tale med andre voksne om det, hvis du oplever, at du sover dårligt, tænker meget på begivenheden eller ikke vil se den næste fodboldkamp på grund af oplevelsen. Det er helt ok, hvis episoden har sat noget i gang – det er også okay, hvis ikke den har.

Bliv klogere på..