Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:30

Psykologcentret KRAP

86 60 11 71

Kurv

Menu

Kurser

Søg

Kontakt

Kurv

08/02/2023

OCD: Når tankerne overtager dit liv

Viden er vigtigt, når vi skal forstå andre. Derfor kan du læse mere om OCD…

OCD: Når tankerne overtager dit liv

Viden er vigtigt, når vi skal forstå andre. Derfor kan du læse mere om OCD her. 

Du er naturligvis meget mere end dine tanker, men for cirka to procent af danskerne kan det af og til føles som om, at de kun er deres tanker. Alene på grund af tankernes overvældende kraft. 

Den 22. februar var Tænkedag, og i den anledning vil PsykologCentret gerne sætte fokus på mere viden om OCD. Jo mere vi ved og forstår, jo bedre kan vi nemlig møde og forstå de mennesker, vi kender, der har en given lidelse.  

Cirka to procent af danskere lider af OCD, der står for Obsessive Compulsive Disorder. Det er en psykisk lidelse, hvor et menneske er præget af tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Lidelsen varierer i sværhedsgrad, og den opstår normalt i de tidlige ungdomsår. Årsagerne er flere, og alle kan få OCD.  

Ofte får den, der lider af OCD en tanke, som vedkommende ikke kan slippe igen. For at stoppe tanken er du nødt til at udføre nogle ritualer. Måske skal du vaske dine hænder fire gange i træk for at undgå bakterier. Ellers bliver du syg. Først når ritualet er udført, kan du vende tilbage til din normale dagligdag.  

Du ved godt, at det er overdrevent og uden mening, men den angst og uro, som du føler, gør, at du udfører handlingerne alligevel. Du sidder fast i en ond cirkel. Angsten styrer dig. Ritualet giver en ro, men den er kortvarig. Tanken kommer igen – og du må igen udføre ritualet.  

OCD stopper ikke af sig selv. Der er brug for hjælp til at bryde den onde cirklen, og den hjælp kan være medicinsk eller terapeutisk.  

Muligheden for en delvis helbredelse eller lindring af symptomerne er stor, og ved at reducere dine symptomer, kan du leve et normalt liv. 

Kontakt Psykolog Centerets psykologer her.  

Bliv klogere på..