I KRAP kalder vi det ulykkelig mestring
Skjulte optagelser vist på tv fra danske plejehjem, hvor ældre og mennesker med en demenslidelse behandles med kulde og ufølsomhed, har bragt mange danskeres sind i kog. Og mange spørger sig selv: Hvad er der dog galt med personalet? Hvorfor mødes nogle ældre med en tilgang, som kan forekomme os andre kold og rå? Er det sandt, at der sker en forråelse?
Nej, selvfølgelig er de ansatte i plejesektoren ikke kolde og rå mennesker. Tværtimod! Men vi må se i øjnene, at der er nogle ansatte i plejesektoren, der oplever så stort et pres, at de kommer til at anvende ulykkelige mestringsstrategier – eller sagt med andre ord, de kommer til at handle koldt og råt. Det forklarer psykolog ved PsykologCentret Aase Holmgaard, der har stor erfaring med KRAP- redskaber og metoder inden for netop ældreområdet.
“I KRAP-psykologien forstår vi mennesker, som nogen der altid forsøger at gøre det bedste de kan. Ansatte i ældreplejen kan imidlertid opleve sig så pressede, at de tillægger sig nogle ulykkelige måder at beskytte sig selv på – netop fordi de ikke er hårde og kolde mennesker,” siger hun.
Læs mere om KRAP
Den omgang og tone, der for en udenforstående kan virke voldsom, opstår, når mennesker oplever et større pres, end de føler, de kan bære.
“Arbejdet med for eksempel mennesker med en demenslidelse kan være virkelig krævende. Forestil dig, at du hver dag risikerer at blive spyttet på eller slået, når du går ind til en borger på dit arbejde. Eller forestil dig, at du hver dag skal lytte til mennesker, som er fortvivlede og ulykkelige, fordi de ikke længere kan genkende og finde ud af deres liv. Når man som personale samspiller med ældre med disse udfordringer 8 timer om dagen – uden den nødvendige anerkendelse, opbakning og støtte, så kan man – ofte uden man selv opdager det – glide ind i nogle uprofessionelle og ulykkelige måder at mestre sin situation på ”, siger Aase Holmgaard.
KRAP – metoderne fremmer alles ønske om professionalitet
Med KRAP som afsæt kan både ansatte, ledelse og de ældre udvikle nye og bedre rammer for dagligdagen:
”Det vigtigste i KRAP-metoderne er, at alle mødes med en anerkendende tilgang. Og alle betyder alle: Ledelse, ansatte, mennesket med en demenslidelse og sidst men ikke mindst de mange pårørende. Al konstruktiv forandring begynder med accept og anerkendelse,” siger Aase Holmgaard.
KRAP starter med at sætte fokus på din måde at tænke på. Du får mulighed for – uden løftede pegefingre – at undersøge og efterfølgende ændre på dine egne tanker. Og det gælder for lederen, for den ansatte, for den pårørende og i et vist omfang også for mennesket med en demenslidelse. Negative tanker kan italesættes og bearbejdes. Med KRAP-metoderne bliver det nemlig legitimt at tale om udfordringer og uhensigtsmæssige tanker og handlinger, også de tanker og handlinger, som vi er kede af eller flove over.
”I KRAP-supervision udvikles både ledelsens og kollegernes færdigheder i at lytte og anerkende – og dermed gøre det muligt at aflægge uhensigtsmæssige handlemåder og i stedet skabe de professionelle samspilsformer, som alle ønsker. Intentionen bag KRAP er at skabe konkrete rammer, som får os til at navigere på andre måder overfor svære forhold og relationer i arbejdsdagen,” siger Aase Holmgaard.
Psykologen understreger, at hun oplever, at både ledelse og ansatte inden for plejesektoren er meget motiverede for at få nye psykologisk funderede redskaber lagt oven på deres eksisterende mange kompetencer.
“Alle som har valgt at arbejde blandt mennesker med behov for støtte, ønsker selvfølgelig at gøre noget godt for disse mennesker. Næsten alle ældre på plejehjem oplever kognitive forstyrrelser af forskellig slags. Fundamentet i KRAP er kognitiv psykologi, så det siger næsten sig selv, at både ansatte og ledelse finder stor glæde og motivation i at få adgang til metoderne og redskaberne i KRAP,” siger Aase Holmgaard.
