I Bofællesskabet Lioba og Lejlighederne på Laurits Sørensensvej ønsker man at undgå de hurtige løsninger.
Resultatet er sjældent optimalt, hvis der er fokus på løsningen alene, og derfor anvender de ansatte i Bofællesskabet Lioba og Lejlighederne på Laurits Sørensensvej på Frederiksberg KRAP som en obligatorisk del af det FLOW-redskab, som bruges ved hver beboer i den tidlige afdækningsfase. KRAP bruges både ved ny-visiterede beboere, men også når der er behov for at gå tilbage og genafdække en beboers ressourcer og behov, og takket være den grundige afdækning og ensartethed i arbejdet er resultatet en bedre mulighed for at hjælpe og udvikle den enkelte beboer.
”Vi har udviklet et redskab, som viser de stadier, som vi gennemgår, når vi modtager en ny beboer. Vi kalder det vores flow. I fase 1 henvises beboeren, og i faserne 2,3 og 4, som omhandler selve afdækningsdelen, baserer vi arbejdet på KRAP. Faserne er obligatoriske, og derfor er KRAP også obligatorisk hos os. KRAP er den eneste SKAL-metode i vores flow – herefter er der større metodefrihed i den øvrige faser i vores flow,” siger Martin Pedersen, der er forstander i Bofællesskabet Lioba og Lejlighederne på Laurits Sørensensvej på Frederiksberg.
Han fortæller, at KRAP har den fordel, at det er en systematisk og grundig afdækning af beboerens ressourcer og mål, og når alle ansatte anvender flow’et giver det en rød tråd i forhold til arbejdet.
”Vores flow er med til at sikre, at vi har en ensrettet, gennemsigtig afdækning og tilgang, og at den foregår i et sprog og en systematik, som vi alle kender og kan tilgå. Selve afdækningen er grundlaget for vores videre arbejde med en beboer. Er afdækningen udført korrekt og fyldestgørende, kan vi bedre hjælpe, skabe delmål og udvikle. Den er med til at gøre os klogere på beboeren, og vi har brug for at stoppe op i disse faser og bruge tid der i stedet for at handle straks. Samtidig ønsker vi undgå at skabe løsninger, hvor vi ikke har tænkt borgerens forudsætninger godt nok ind i de enkelte delmål,” siger Martin Pedersen.
Flere nuancer
Bofællesskabet Lioba og Lejlighederne på Laurits Sørensensvej på Frederiksberg rummer 52 beboere. På Lioba bor mennesker med dobbeltdiagnoser, hvilket vil sige et aktiv misbrug og en psykiatrisk diagnose, mens de mennesker, der bor i lejlighederne, primært er borgere med forstyrrelser inden for autismespektret men også mennesker med for eksempel angst og ADHD. Begge tilbud er døgntilbud. Det er fire år siden, at Frederiksberg Kommune begyndte at implementere KRAP, og det er blandt andet også sket ved at uddanne tovholdere eller superbrugere i KRAP. Martin Pedersen fortæller, at man lige nu har en tovholder, og en mere på vej.
Han fortæller, at KRAP er med til at sikre, at de ansatte under afdækningen får øje på flere nuancer med hos hver enkel beboer.
”Ved at bruge skemaerne fra KRAP får vi nogle nuancer med, som vi måske ikke havde fået med ellers, og måske ikke fået øje på med det samme. Vi er glade for vores flow og for at have KRAP som en del af det. I pædagogik arbejder vi ofte med hypoteser. KRAP sætter ord på de hypoteser,” siger Martin Pedersen.
En afdækning foretages altid ud fra den aktuelt bedste viden, og derfor kan de ansatte også senere genbesøge afdækningen og føje ny viden til om beboeren.
”Det sker, når vi kender beboeren bedre – for eksempel efter nogle år – og fordi vi har denne skematiske tilgang og vores flow, så ved de ansatte præcist, hvad de skal. Metoden kan derfor sparer os for nogle ressourcer også,” siger forstanderen.