Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:30

Psykologcentret KRAP

86 60 11 71

Kurv

Menu

Kurser

Søg

Kontakt

Kurv

16/05/2017

Lykke-hjulet drejer igen

Fordommene Michael på 22 år havde gennem en to-tre måneder lidt af alvorlige mavegener med…

Lykke-hjulet drejer igen

Fordommene

Michael på 22 år havde gennem en to-tre måneder lidt af alvorlige mavegener med ondt i maven og opstød af ætsende mavesyre, da han efter en samtale med sin chef lod sig overtale til at tage en snak med en psykolog.

Det var dog en noget tilbageholdende og nervøs Michael, der mødte op på PsykologCentret til sin første samtale, for to fordomme fulgte med, og mens den ene viskede Michael i øret, at man da er lidt mærkelig og sær, hvis man har behov for at gå til psykolog, så mente den anden fordom helt bestemt at vide, at psykologer, jo, det var jo sådan nogle gamle, støvede mænd, der stillede underlige spørgsmål.

-Jeg var nervøs, fordi det var nyt, og jeg befandt mig uden for min comfort zone, men hurtigt følte jeg, at det var rart og trygt, fortæller Michael i dag.

Nyttige redskaber

Med fordommene stedt til hvile, gik arbejdet i gang. Michael synes, at noget af det sværeste i indledningen var at få problemet indkredset og få sat den helt rigtige overskrift på. Men da det så var gjort, viste KRAP-skemaerne sig for Michael at give god mening og være nyttige redskaber til at ændre de negative tankebaner.

Michael fremhæver Ressourceblomsten som et af de skemaer, der udfordrede ham, men som også satte nye tanker i gang. Det kan for mange, specielt når det er første gang, være lidt af en overvindelse at skulle formulere de ting, man er god til, og sådan oplevede Michael det også. Men øvelsen kan være rigtig god til at bevidstgøre om og ændre et overdrevent negativt blik på sig selv.

Et andet redskab, der hjalp Michael til at ændre perspektivet på sig selv, var, da han ved hjælp af 4-kolonneskemaet sammen med sin behandler, psykolog Tinna Winther Olesen, kiggede på situationer, hvor han havde haft det ubehageligt, og de to så sammen brød dem ned i mindre bider: Michaels tanke, følelse og handling i den konkrete situation.

Skridt for skridt hjalp det Michael til at anlægge et andet og mere accepterende syn på sig selv.

Hjulet finder vejen

-Mit selvværd steg, og flere også på arbejdet har lagt mærke til, at jeg har mere overskud. Jeg bruger stort set hellere ikke medicin mere, fortæller Michael.

I dag, hvor Michael ikke længere går i terapi, har han altid på sig en lille genstand, der, når han berører det, skal minde ham om de ting, de har talte om i terapien. Det drejer sig om et lille LEGO-Lykkehjul, eller som Michael formulerer det:

-Min selvtillidsbooster.

Opstår der tilbagefald og huller i belægningen, så kan det være rart med et hjul, der kan lede tankerne tilbage på rette vej.

Bliv klogere på..