På Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole er KRAP et integreret redskab i dagligdagen.
KRAP kan styrke individet og flytte fokus til egne ressourcer, men metoden kan også styrke et helt fællesskab og en gruppe. Det ved man på Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole i Allingåbro, hvor man har cirka fem års erfaring med KRAP.
“Den KRAPske tænkning er en del af vores sprog på skolen, og den kendetegner vores pædagogiske tilgang. Både overfor den enkelte elev, men også over for fællesskabet – både som en helhed men også i forhold til at få øje på de ressourcer, som de enkelte familiegrupper på skolen har,” siger Janne Kastrup Johansen, der er lærer på efterskolen og ressourceperson på trivselsområdet.
Hun er en af de lærere, der løbende gennemfører PsykologCentrets AKT-KRAP uddannelse, og erfaringerne er for længst omsat til praksis på skolen. Hele lærergruppen anvender således metoden, og det lægger man bestemt ikke skjul på.
”Når vi har forældredag på skolen, så holder vi et indlæg, hvor vi fortæller om KRAP, hvordan og hvorfor vi bruger metoden. Vi har også to til tre pædagogiske dage årligt, hvor hele lærergruppen arbejder med KRAP, så alle får det fælles sprog og en samlet tilgang,” siger Janne Kastrup Johansen.
Gør en forskel
Hun forklarer, at man på skolen oplever, at indsatsen virkelig bærer frugt. Formålet er at sikre trivslen for både den enkelte elev, men også for de elevgrupper, som man kalder “familiegrupper”, samt for fællesskabet på skolen som helhed. Ved at fokusere på de ressourcer, som den enkelte og fællesskaberne har, så øger det bevidstheden om, hvordan disse ressourcer kan styrkes yderligere.
”På en efterskole er fællesskabet meget vigtigt, og vi er utrolig glade for, at vi kan anvende KRAP gruppevis også. Desuden kan redskaberne favne hele vores elevgruppe. Vi har elever her, som kræver lidt ekstra, og så har vi helt almindelige unge, og med KRAP kan vi tage vare på dem alle. At være ung kan være svært ind imellem, og derfor kan alle eleverne have glæde af at blive mødt anerkendende og med fokus på de ting, som de er gode til,” siger Janne Kastrup Johansen.
Blomstrende ressourcer
Efterskolen, som tæller 184 elever, har lange ventelister – og en af årsagerne er den store fokus på trivsel.
”Når vi har sagt a, så siger vi også b. Vi tager flere elever med behov for ekstra støtte, og med dem følger et ekstra ansvar. Vi vil gerne flytte alle vores elever i en bedre retning i den tid, de er hos os. Da vi ser dem døgnet rundt, fordi de bor på skolen, så har vi nogle gode muligheder for det,” siger Janne Kastrup Johansen.
Alle eleverne laver således også deres egen ressourceblomst, og når de mange blomster lægges sammen på gulvet og samlet til en stor fælles blomst, så har det en stor signalværdi.
”Vi får virkelig øje på alle de ting, som vi kan sammen. Og vi ved, at det er utroligt vigtigt for de unge senere, at de har lært deres ressourcer at kende,” siger Janne Kastrup Johansen.