I PsykologCentret vil vi gerne hjælpe flere til at blive klædt på til at hjælpe de fagpersoner, der arbejder for at gøre en forskel for mennesker med misbrug. Derfor tilbyder vi fra den 30. august i Skive kurset Den skæve KRAP: Kognitiv misbrugshandling med KRAP som basis 2021. Her kan du få viden og lære at bruge KRAPs ressourcefokuserede tilgang i mødet med misbrugere, og vi ved, at det virker. Vi har nemlig Helle Lenschow ansat her på centret, og for 17 år siden blev hun varig ædru ved at møde netop fagpersoner med et indblik i hendes alkoholisme – dette møde var med til at ændre hendes liv. Vi har derfor fået Helle til at fortælle lidt om sine oplevelser i 2004, da hun tog en livsændrende beslutning:
Jeg var 26 år, da jeg blev ædru, og det var enten det eller døden. Min situation var meget alvorlig, og selvom det er 17 år siden nu, så er jeg stadig utrolig taknemmelig hver dag for at have fået en chance til.
Det, der virkede for mig, var, at jeg kom i en behandling, hvor jeg blev mødt med indblik, forståelse for min afhængighed og viden – men også med en dyb empati og fokus på mine styrker. En ting er, at alkoholikeren skal kende sine svage sider – en anden er at lære at få øje på de stærke. Jeg kunne ingen af delene, men det lærte jeg på en kærlig måde blandt ligesindede i et trygt miljø.
Jeg fik indblik i hvorfor
I årevis havde jeg ikke kunnet forstå, hvorfor jeg ikke kunne styre alkohol. Jeg havde styr på alt andet i mit liv, men når jeg drak, så mistede jeg total kontrollen. Det blev en ond cirkel af flugt fra min skam, og følelsen af tab af værdighed og manglende kontrol trak mig dybere og dybere ned. Til sidst sad jeg – i en alder af 26 år – i en behandling. Jeg følte mig som en kæmpe fiasko, men de ansatte formåede at bygge mig op igen.
Jeg fik et indblik i, hvorfor jeg drak, hvorfor jeg ikke kan tåle alkohol, og hvorfor jeg havde reageret, som jeg havde. Da jeg kunne mærke, at fagpersonerne rent faktisk vidste, hvad de talte om, virkede det.
Det er 17 år siden. I dag har jeg et normalt liv. Jeg er gift, har et barn og ingen kan se, hvor tæt jeg var på døden dengang. Det er min personlige oplevelse på egen krop, at når fagpersoner formår at møde en alkoholiker som mig med lige dele viden og fokus på ressourcer og fremtid, så kan alkoholikeren foretage en varig ændring.
En alkoholiker er ikke let at nå, men det er muligt. Jeg benytter enhver lejlighed til at tale om min fortid, når folk ønsker det. Jeg vil gerne medvirke til at bryde et tabu og vise, at der er håb.
Men det kræver, at de fagpersoner, der modtager et menneske med et misbrug, er klædt på til opgaven. Jeg drak af genetiske årsager, social arv men også på mangel af kærlighed. Fra andre og til mig selv. For at kunne grave så dybt i mit indre og komme ædru ud på den anden side, skulle jeg føle mig i helt trygge hænder, og det stillede store krav til min behandling. Jeg kom til fagpersoner, der kunne løfte den opgave. Det reddede mit liv.
Da jeg mødte mennesker med viden og empati, blev jeg ædru. Med afsæt i mine egne erfaringer kan det derfor være afgørende for mennesker med misbrug, der ønsker at komme tilbage på rette kurs i livet, at de møder de rette fagfolk, der er klædt på til opgaven.
