Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:30

Psykologcentret KRAP

86 60 11 71

Kurv

Menu

Kurser

Søg

Kontakt

Kurv

06/09/2022

Det er svært at tale om selvmord

Men vi er nødt til det alligevel Hver dag forsøger cirka 20 mennesker i Danmark…

Pige der græder, det er svært at tale om selvmord

Men vi er nødt til det alligevel

Hver dag forsøger cirka 20 mennesker i Danmark at begå selvmord. To af dem gennemfører det. Hvert år dør cirka 600 danskere af selvmord, og for hvert selvmord eller selvmordsforsøg berøres seks pårørende. Det betyder, at cirka 30.000 danskere årligt berøres af selvmord eller selvmordsforsøg.

Hvert 5. dødsfald blandt danske unge i alderen 15 til 24 år skyldes selvmord, og selvmord er den anden hyppigste dødsårsag blandt de 30 til 39-årige danskere. 

Den 10. september er det Verdensdag for Selvmordsforebyggelse, og i den forbindelse sætter PsykologCentret fokus på det tabu, som emnet stadig er for mange. Det er vigtigt at fokusere på området og på psykisk sundhed generelt. Et af PsykologCentrets bidrag er Ungerådgivningen i Skive. 

Gratis tilbud til unge i Skive

Ungerådgivningen er et tilbud til alle unge i Skive kommune mellem 15 og 30 år, hvor de unge har mulighed for at få hjælp til at håndtere de udfordringer, de oplever i ungdomslivet.

Her oplever vi et stort behov for en gratis samtale, og vi oplever også, at samtalerne gør en forskel. At det enkelte unge menneske får adgang til professionel hjælp hurtigt, ved vi fra forskningen øger muligheden for, at den unge får det bedre hurtigere, fordi problemerne ikke får lov til at hobe sig op. Hertil kommer, at de unge, som vi møder i rådgivningen, som har behov for yderligere hjælp, via os kan sendes videre til den rette behandling i tide.

Læs mere om ungerådgivningen

Hos PsykologCentret glæder vi os over, at der findes mange ildsjæle og fagpersoner, der bruger tid og kræfter på at have fokus på selvmord gennem forskellige former for krisehjælp, forebyggelsescentre og mange flere tiltag.

For det er ikke farligt at tale om selvmord, men det kan være farligt at lade være.

De 3 vigtigste handlinger ved selvmordstruende adfærd

1. Tal om det – spørg direkte.

2. Lad ikke vedkommende være alene.

3. Skaf adgang til professionel hjælp.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201

eller Psykiatrifondens rådgivning, tlf. 3925 2525

Kilde: Psykiatrifonden.

Bliv klogere på..