Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:30

Psykologcentret KRAP

86 60 11 71

Kurv

Menu

Kurser

Søg

Kontakt

Kurv

06/01/2021

Unge skifter spor i Thisted

Skiftesporet har succes med at få socialt og psykisk udfordrede unge i job og uddannelse.…

Unge skifter spor i Thisted

Skiftesporet har succes med at få socialt og psykisk udfordrede unge i job og uddannelse.

Det socialpædagogiske dagtilbud og arbejdstilbud Skiftesporet i Skolegade i Thisted har eksisteret i 30 år. I det kommunale tilbud kommer normalt begavede unge i alderen 18 til 25 år for at få en ekstra støtte i hverdagen. Målet er at hjælpe de unge i job eller uddannelse, og succesraten er stor, fortæller leder Carina J. Moos.

”Vores seneste evaluering viser, at vi lykkes med at skaffe arbejde eller uddannelse til 80 % af vores brugere. Det er vi naturligvis rigtig glade for,” siger hun.

Målgruppen er unge, som har forskellige psykiske eller sociale problematikker, der udfordrer deres hverdag. Nogle har behov for at udvikle et større netværk, lære at danne relationer til andre mennesker eller måske hjælp til at få sat dagen mere i struktur, så den bliver både overskuelig og menighedsfuld for den unge.

”Nogle af vores brugere har også en psykiatrisk diagnose og er henvist til os af deres læge, psykolog eller distriktspsykiatrien, og udover dagtilbuddet har vi også en række andre tilbud, som Skiftesporet dækker over. Det er et bofællesskab, et efterværn og DøgnXpressen,” siger Carina J. Moos.

Der er cirka 20 ansatte hos Skiftesporet i alt, og siden 2012 har man anvendt metoderne fra KRAP inden for alle områderne. Tidligere brugte de ansatte allerede en række kognitive modeller i deres arbejde med de unge, men Carina J. Moos forklarer, at der manglende noget, som KRAP har givet dem.

”Vi havde og har en masse gode værktøjer, men uanset hvor dygtig du er, så kan din værktøjskasse slippe op. I KRAP fik vi værktøjskassen til at fuldende det pædagogiske billede,” siger hun.

Værktøjskassen tages frem, når der skal observeres, defineres og overvejes, hvordan man bedst går til en opgave. På Skiftesporet står KRAP derfor som et vigtigt redskab, der leder hen til den anvendte pædagogik.

”Vi bruger metoderne til at kaste lys over vores pædagogiske praksis og psykologiske viden,” siger Carina J. Moos.

Det sker blandt andet ved at stille spørgsmålet: Hvad har den unge brug for? Hvad gør det svært at opnå? Hvordan går jeg bedst til denne opgave? Enkelthed og overskuelighed er kodeordene sammen med et mål om at undgå at fixe den unge, men i stedet lytte og anerkende den enkelte bruger af Skiftesporet, præcis hvor denne bruger er.

”Jo mere klart det forarbejde gøres, jo mere tydeligt kan vi formidle tingene til den unge. KRAP er meget visuel med skemaer og tegninger, og vi oplever, at det hjælper os, når vi skal tydeliggøre noget for vores brugere,” siger Carin J. Moos.

Bliv klogere på..