Vi åbner igen mandag kl. 08:00

Psykologcentret KRAP

86 60 11 71

Kurv

Menu

Kurser

Søg

Kontakt

Kurv

18/11/2021

Enhver Ironman starter med et enkelt skridt

PsykologCentret giver her en række gode tips til at skabe nye vaner. PsykologCentret giver her…

Enhver Ironman starter med et enkelt skridt

PsykologCentret giver her en række gode tips til at skabe nye vaner.

PsykologCentret giver her en række gode tips til at skabe nye vaner.
Et nyt år er for mange lig med en ny start og deraf også nye vaner. Intentionen er god, humøret i top, men så går der 3 uger. Langsomt vender du tilbage til dit gamle livsmønster. Vanens magt er nemlig stærk, og hvis du vil bryde med dine vaner, uanset hvad de omhandler, så kan det betale sig at gøre et forarbejde.

Vaner er en automatisk handling, fordi vi har gentaget dem mange gange. Vi tænker ikke over, hvorfor vi gør det, som vi gør, og vaner skabes netop via gentagelser. Det samme gælder nye vaner. I starten skal du fokusere meget på de nye vaner, men med tiden vil det blive lettere og mindre ressourcekrævende af dig, fordi de er blevet mere automatiske.

Det er derfor vigtigt, at du lægger en plan, hvis du vil øge chancen for succes. Overvej hvilke vaner, du vil arbejde med, få en god forståelse af dine nuværende vaner, og sæt realistiske og konkrete mål.

Hvis du gerne vil være en bedre ven, så overvej hvordan du konkret kan blive det. Vil du ringe oftere til dine venner, blive bedre til at lytte eller rose dine venner mere? Det er konkrete mål, som du kan omsætte til handling.

Vær realistisk

Det vigtigt, at du er realistisk. Hvis du vil gennemføre en Ironman i 2021, så tag udgangspunkt i der, hvor du er lige nu. Enhver Ironman starter nemlig med et enkelt skridt.

Vær ikke får hård ved dig selv. Tag udgangspunkt i din virkelighed. Kan du løbe 15 minutter, så er det der, du starter. Kan du gå 5 minutter, så starter du der. Det er som at spise en elefant. En bid ad gangen.

Samtidig opfordrer vi til, at du formulerer dine mål positivt. I stedet for at sige til dig selv, at nu vil du stoppe med at spise slik hver aften foran tv’et, så fokusér på de ting, som du vil gøre i stedet. Måske vil du gå en tur eller spise en sund snack?

Ved at fokusere på de ting, som vi gerne vil stoppe med, kommer de til at fylde mere. Det samme gælder, når vi vender fokus mod de ting, som vi gerne vil gøre.

Alt eller intet

Hvis du falder tilbage i en gammel vane, så husk at det ikke er forkert. Det er normalt og naturligt, fordi du er menneske, og det sker for os alle. At falde i er en del af processen. Det gør alle. I stedet for at have en alt eller intet-mentalitet omkring denne del, så prøv at se det som en naturlig ting. Sket er sket. Nu må du videre. Måske kan du lærer af det?

Det er forskelligt, hvordan mennesker håndterer at bryde med vaner, fordi mennesker er forskellige. Viljestyrke kan trænes men også trættes ud. Nogle dage er nemmere end andre, og to mennesker reagerer ikke ens.

Giv dig selv lov til at fejle uden at det ødelægger det hele. Se det som en del af processen. Hav også en plan for, hvad du gør, hvis det en dag sner eller blæser voldsomt, og du ikke orker at løbe 15 minutter. Måske kan du danse i stuen til høj musik i 15 minutter i stedet.

Uanset hvilken plan du lægger, når vanerne skal brydes, så husk også at tænke dine ressourcer med. Du kan bruge dine styrker aktivt i forløbet. Overvej hvilke styrker du har, og som kan hjælpe dig til en forandring. Måske har du et godt netværk og kan træne sammen med andre? Måske er du meget struktureret og kan bruge det undervejs? At fokusere på dine styrker er også med til at give dig en positiv tilgang og start.

Bliv klogere på..