Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:00

Psykologcentret KRAP

86 60 11 71

Kurv

Menu

Kurser

Søg

Kontakt

Kurv

Hvad er KRAP?

Hvad er KRAP, KRAP logo

Hvad står KRAP for?

KRAP er en evidensbaseret metode, der anvendes af PsykologCentret. KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis.

På PsykologCentret arbejder vi med en anerkendende pædagogik og metode, der hedder KRAP.

KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis, og KRAP metoden bygger primært på 3 vigtige grundpiller – nemlig:

  • Det, vi tænker oplever, vi som virkeligt, men vi kan lære at tænke anderledes.
  • Alle mennesker har ressourcer, og vi udvikler os bedst gennem vores succeser.
  • Alle mennesker har grundlæggende behov for anerkendelse.


Siden tankerne bag KRAP første gang blev omsat, har PsykologCentret kontinuerligt udviklet på KRAP konceptet, og alle de evidensbaserede praksismetoder som vi i dag råder over.

KRAP metoden

KRAP metoden udspringer af mange års praksiserfaring og er et integreret socialpædagogisk system.

Kognitiv betyder, at KRAP modellen tager udgangspunkt i de kognitive behandlingsformer. Det, du tænker i en given situation, afhænger af, hvordan du bruger de forskellige sanseindtryk og informationer, som du får fra dine omgivelser og fra dig selv. Individets fortolkning af en given situation spiller altså ind på, hvordan situationen opleves. Ikke to mennesker oplever derfor altid samme situation ens, og når vi arbejder med det, vi tænker, kan vi ændre vores oplevelse af verden omkring os.

At KRAP metoden er ressourcefokuseret betyder, at de, der anvender KRAP metoden, har opmærksomheden rettet mod de muligheder for udvikling, der findes i det enkelte individ. Ved at rette fokus på et menneskes ressourcer, fremmer vi det samme menneskes eget fokus på disse ressourcer, og tilgangen til at arbejde med sig selv bliver mere positiv. Det samme gælder, når ansatte anvender KRAP pædagogik i deres arbejde. Her oplever de ansatte og brugeren begge en øget trivsel, fordi fokus er på ressourcer fremfor begrænsninger. Det er i ressourcerne, at muligheden for udvikling bor.

At KRAP er anerkendende betyder, at hvert individ mødes nysgerrigt og åbent, på en måde der skaber tryghed og gør, at individet udvikler sig. Alle mennesker har behov for anerkendelse, og via vores KRAP skemaer, som er et af de redskaber, vi arbejder med inden for KRAP modellen, bliver det synligt og struktureret at sætte sig ind i den anerkendende rolle.

Desuden har vi hentet inspiration i en lang række andre metoder og teorier, herunder i den systemiske teori, i adfærdspsykologien, hos ICDP og Marte Meo, hos Aaron Antonovsky og i Appreciative Inquiry/ Anerkendende Udspørgen.

Vi udvikler til stadighed KRAP metoden og redskaberne. Der kommer løbende nye KRAP bøger til, og vi har høje faglige krav til vores team af KRAP fagfolk, der alle har en direkte erfaring med KRAP metoden og dens resultater.

Hvad er KRAP

Hvad er målet med KRAP?

Den evidensbaserede KRAP metode er udviklet af psykolog og administrerende direktør for PsykologCentret Lene Metner, der også er en gennemgående forfatter på alle KRAP bøgerne udgivet hos vores forlag Dafolo.

Hensigten med KRAP er at støtte fagfolk i at bibringe de mennesker, de til dagligt arbejder med, en større personlig og social kompetence, så både fagpersonen og individet bedre kan udfolde sig socialt og samfundsmæssigt og herigennem opnå en højere livskvalitet. Et vigtigt element i KRAP modellen er at sætte et positivt og anerkendende fokus på menneskers ressourcer – uden at benægte at der også kan være tale om svære belastninger og særlige behov. Læs mere om vores værdier og vision

KRAP bygger på erfaring

KRAP modellen er praksisnær. Metoden hviler på mange års praksiserfaring, og den kan anvendes inden for en lang række af fagområder, lige som alle kan anvende KRAP metoden i arbejdet med sig selv sammen med en supervisander, en psykolog eller en anden fagperson.

KRAP indeholder analyser, metoder og værktøjer – herunder KRAP skemaer – som erfaringsmæssigt virker. Vi formidler kun teorier og metoder, vi selv har gode erfaringer med, og som har virket for os i vores daglige arbejde samt for vores mange kursister, kolleger, medarbejdere og supervisander.

KRAP er varemærkebeskyttet og evidensundersøgt sammen med Socialstyrelsen.

Brug KRAP i din hverdag

Vi har i KRAP teamet udviklet en række kurser, som kan tages enkeltvis eller i sammenhæng. Alle KRAP-kurserne hviler på samme fundament – metodisk og teoretisk – men tilpasses den konkrete målgruppe.

Hensigten med KRAP er at støtte kursisterne i at bibringe de mennesker, som kursisterne til dagligt arbejder med, en større personlig og social kompetence i arbejdet. I KRAP metoden bruger du blandt andet en række KRAP skemaer, som finder bred anvendelse både på institutioner, i skoler, børnehaver og socialpædagogiske tilbud. Den anerkendende pædagogik betyder, at KRAP kan bruges inden for normalspektret også, og på PsykologCentret anvender vores psykologer også KRAP metoden i samtaler med de mennesker, der kommer her for at få hjælp til forskellige udfordringer.

Vi tilbyder både kurser, samtaleterapi, parterapi, familieterapi, krisehjælp, supervision og online metodesparring og online samtaler. Læs mere om vores forskellige tilbud

Desuden tilbyder vi en bred vifte af relevante og praksisnære kurser løbende. Læs mere om vores mange kurser

Vi tilbyder også foredrag om forskellige emner relateret til KRAP modellen, og vi kan skræddersy alle vores tilbud, så de matcher præcist dit behov. Kontakt os for at høre om mulighederne.
Kontakt os her