Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:30

Psykologcentret KRAP

86 60 11 71

Kurv

Menu

Kurser

Søg

Kontakt

Kurv

16/01/2024

Årets KRAP’pe 2023

Christina Sonne fik titlen som Årets KRAP’pe 2023 Vinderen af titlen Årets KRAP’pe 2023 blev…

Michala Prang Christensen

Af Michala Prang Christensen

Michala Prang Christensen"}" data-page="1" data-max-pages="1" role="presentation" href="#" onclick="return false;">
Årets KRAP'pe

Christina Sonne fik titlen som Årets KRAP’pe 2023

Vinderen af titlen Årets KRAP’pe 2023 blev Christina Sonne, som blev nomineret af sin kollega, Laura Pedersen. Ifølge Laura, udviser Christina stort KRAP’sk engagement og bidrager aktivt i at introducere og opretholde KRAP-tilgangen ved at dele KRAP-citater og plakater, og hendes positive KRAP’ske energi. Hun er gennemsyret af anerkendende natur, som er tydelig i hendes interaktioner med andre, og det står helt klart, at hun er fuldt dedikeret til KRAP. En ægte KRAP’pe helt ud til krabbekløerne.

Da hun i december blev informeret om, at hun havde vundet titlen, blev hun rørt af glæde: ”Jeg blev så overrasket og glad! Jeg sad faktisk og kneb en tåre på mit kontor. Jeg har brændt for KRAP i så mange år, og det er så fantastisk, at vi her hos Røbo er ved at implementere det – og så er det da dejligt med anerkendelse for det, jeg brænder for,” fortæller Christina.

Den KRAP’ske tankegang giver dybere forståelse

Christina er 51 år og bosat på Bornholm sammen med hendes mand og fire børn. Til dagligt arbejder hun som konstituereret leder på Røbo, som er et botilbud for voksne med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Hun er lige nu i gang med vores KLAR-uddannelse, som hun bliver færdig med til februar. Tilbage i 1999 blev Christina uddannet social rådgiver, men startede med at arbejde som pædagog med voksne udviklingshæmmede i 2005. Hun har været dedikeret til KRAP siden 2017, og har siden da været ivrig for at få tilgangen implementeret på hendes arbejdspladser.

”KRAP gav mig en ny måde at forstå både borgerens og mine egne tanker. Ved at gå over broen og anvende den KRAP’ske værktøjskasse, fik jeg en forståelse af, hvad der egentlig var på spil i deres liv, og hvad de kæmper med. KRAP har i den grad hjulpet mig med at få dybere forståelse for borgerne”, forklarer Christina.

Den anerkendende dialog

Anerkendende dialog er en af hjørnestenene i KRAP for Christina. Hun understreger vigtigheden af at møde mennesker med anerkendelse, både som leder overfor medarbejdere og i arbejdet med beboerne. ”Skal man have en god dialog, hvor begge rykker sig, skal man jo møde mennesket med anerkendelse,” siger Christina, og påpeger, at det selvfølgelig kræver arbejde, men at KRAP giver de nødvendige værktøjerne til at gøre det nemt og overskueligt at arbejde anerkendende med mennesker.

Spreder KRAP’sk energi til kollegaerne og beboerne

Hos Røbo prøver de at have KRAP med på alle personalemøder, og Christina pynter væggene med KRAP-plakaterne og fylder hendes kollegaers mail-bokse med KRAP-citater. Hun opfordrer til at vedligeholde det KRAP’ske ordsprog, hvor en af hendes favoritter i øvrigt er ”Du må ikke tro på alt, hvad du tænker”.

”Noget af det, jeg synes KRAP gør bedst er at hjælpe med at reflektere. Det er starten på at ændre sig – at man reflekterer. Og med en ressourcefokuseret tankegang kan man komme rigtig langt,” afslutter Christina.

Vi er taknemmelige for at have så engagerede KRAP-praktikere med i vores KRAP’ske fællesskab. Vi ønsker Christina stort tillykke med titlen!

Bliv klogere på..