Tålmodighed er en dyd, siger det gamle ordsprog. Men at beslutte sig for at være tålmodig er sjældent let eller så ligetil, som det lyder. Mange af os vil så gerne finde hurtige løsninger på problemerne og handle nu og her.
Men forsøger man alligevel med tålmodighed, kan det tålmodighed skaber indsigt og erkendelse vise sig at kaste noget meget værdifuldt af sig, som denne lille anekdote måske kan illustrere. En af vores psykologer fortalte på et tidspunkt om en oplevelse, hun havde haft med en kursist på et kursus i KRAP og neuropsykologi/pædagogik. Kursisten havde henvendt sig til psykologen, fordi hun i løbet af kurset havde fået en ny og uventet erkendelse.
Altså jeg har aldrig tænkt på, at en handling og en løsning kunne være “ikke at foreslå en ny handling og en ny løsning”. At være tålmodig er jo også en form for handling.’
Og i en tid, hvor tingene gerne skal gå meget hurtige, og effektive løsninger fluks skal kaste målbare resultater af sig, kan vi måske godt komme til at glemme, at et sådant enøjet perspektiv kan gøre os helt blinde for nye erkendelser, nye veje at gå og derved spænde ben for livet, glæden og udviklingen. Måske kirkefaderen Augustin vitterligt har ret i sin påstand om, at tålmodighed er visdommens ledsager.