Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:30

Psykologcentret KRAP

86 60 11 71

Kurv

Menu

Kurser

Søg

Kontakt

Kurv

17/11/2022

Tovholdere deler vigtige erfaringer i KRAP-netværk

Mødet med andre KRAP-tovholdere motiverer deltagerne i den implementerende rolle.At være tovholder på den fortsatte…

Tovholdere deler vigtige erfaringer i KRAP-netværk

Mødet med andre KRAP-tovholdere motiverer deltagerne i den implementerende rolle.
At være tovholder på den fortsatte implementering af KRAP på en
arbejdsplads er en vigtig rolle. Nogle gange er det nemmere end andre, og selv den bedste tovholder kan rammes af en følelse af at stå en smule alene. Her hjælper det at møde andre i samme situation, dele erfaringer, få faglige input, ny energi og motivation.

Det oplever de tovholdere, der deltager i det KRAP-netværk, som har
eksisteret siden 2019 i regi af Kristelig Handicap Forening. Tovholderne kommer fra 12 forskellige bofællesskaber, der alle arbejder med KRAP, og de mødes i netværksgruppen fysisk to gange årligt. Hertil kommer 2 online møder løbende. P.t er der 21 deltagere i gruppen.

”Det giver en vi-følelse at have netværket. Som tovholder kan du stå med nogle problematikker, som du står lidt alene med på arbejdspladsen, og i netværket kan du tale med andre i samme situation om tingene. Det, at du ikke oplever dig alene med opgaven, gør den nemmere at løfte, og vi inspirerer hinanden til at blive ved med at finde energien og glæden,” siger Lisbeth Thorø fra Bofællesskabet Ganerbo.

Udover den rent menneskelige motivation og mulighed for at finde ny energi til arbejdet som KRAP-tovholder er der også en faglig fokus i netværket, hvor deltagerne løbende udvikler sig inden for KRAP.
Netværket har i opstarten fået sparring fra PsykologCentret til at udvikle sig. Lene Metner har for nylig deltaget på et af de fysiske møder, hvor hun bl.a. kom med et oplæg om netværkets muligheder for at styrke hinanden og KRAP-arbejdet.

Læs mere om særligt tilrettelagte kurser

Tovholderne har også via netværket hjulpet hinanden med at definere deres funktionsbeskrivelser og roller, som en KRAP-tovholder. Dette er givet videre til ledelse på bostederne, hvor man også hilser det
velkomment, at rollen på den måde er klarlagt.

”Det er meget inspirerende at være en del af sådan et netværk. Rent fagligt klædes vi løbende på, og det at samles med andre i samme funktion oplader batteriet og gør, at jeg som tovholder kan bevare
gejsten,” siger et andet medlem af netværket Luise Sønderby fra bostedet Solglimt.

Begge tovholdere opfordrer andre tovholdere til at danne et lignende KRAP-Netværk. Der er simpelthen alt for meget godt at hente der til at lade være.

”Vi vil klart anbefale andre at netværke på denne måde. Det giver så
meget glæde, gejst og en vi-følelse. Vores faglighed bliver løftet, og vi
står meget stærkere i processen med implementering af KRAP. Mulighederne er mange, fordi KRAP er vores fællesnævner,” siger Lisbeth Thorø.

Bliv klogere på..