Vi åbner igen mandag kl. 08:00

Psykologcentret KRAP

86 60 11 71

Kurv

Menu

Kurser

Søg

Kontakt

Kurv

03/08/2023

PsykologCentret inviterer KRAP-praktikerne til dialog  

Alle kan deltage i vores to gratis KRAP-oplæg i Jylland i august og oktober.  På…

Maria og Birgitte der står sammen til oplæg

Alle kan deltage i vores to gratis KRAP-oplæg i Jylland i august og oktober. 

På PsykologCentret vil vi altid gerne dialogen med dig, der arbejder med KRAP, eller dig, som overvejer at bruge metoden i dit arbejde. 

Læs mere om KRAP her

Den 24. august og den 31. oktober afholder vi derfor gratis oplæg i henholdsvis Fredericia og Brønderslev. Her kan du møde aut. psykolog og partner Maria Metner samt drift- og HR direktør Birgitte Davidsen. Begge steder har de sat fire timer af til at møde dig og snakke med dig om KRAP. Oplæggene er fra klokken 13.15 til 17.15 og med forplejning. 

Det vigtige møde 

Begge oplægsholdere glæder sig til at møde jer der har lyst til at kigge forbi og bruge en dag med fokus på de muligheder, som KRAP giver rent fagligt – både for den enkelte ansatte og for en hel organisation. 

”Det er vigtigt for os at møde de mennesker, der arbejder med KRAP, for KRAP er en praksisnær metode, hvor vi med afsæt i praksis udvikler KRAP-praksis. Det er ikke en teori, men anvendes af mennesker hver dag. I den anvendelse ligger en stor erfaring, som vi sætter en ære i at indgå i en dialog med KRAP-praktikerne om,” siger Maria Metner. 

Alle er velkommen til oplæggene. Det gælder også dig, der ikke arbejder med KRAP nu, men som er nysgerrig på KRAP, og hvad det næste skridt er for dig og din organisation. 

”Vi giver en kort introduktion til KRAP, og så vil vi fortælle om de vigtige elementer, som en organisation har glæde af at kende i forbindelse med en implementeringsproces. Vi gennemgår desuden de forskellige trin, der ligger i en KRAP-certificering af en organisation,” siger Birgitte Holm Davidsen. 

PsykologCentret sørger for at der er lidt godt til ganen, og at der er god tid til både networking og spørgsmål.

Tilmeld dig her af hensyn til forplejningen. 

Bliv klogere på..