Hvad er KRAP? – En praktisk tilgang til udvikling og trivsel

KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis. Det er en evidensbaseret metode, der kombinerer teori og praksis for at fremme udvikling, læring og trivsel hos mennesker i alle aldre. KRAP anvendes bredt inden for pædagogik, socialt arbejde, sundhedssektoren, psykologisk behandling og ledelse.

Metoden bygger på tanken, at alle mennesker har ressourcer, og at vi udvikler os bedst, når vi mødes med anerkendelse og støttes i at arbejde med egne tanker, følelser og handlinger. Siden KRAP første gang blev omsat til praksis, har PsykologCentret løbende videreudviklet konceptet og de metoder, der i dag danner en solid og fleksibel praksisramme til mange forskellige målgrupper og sammenhænge.

KRAPs historie

Det er over 20 år siden, de første byggesten til KRAP-metoden blev lagt. I dag er det en anerkendt og udbredt tilgang, som anvendes af fagpersoner i skoler, daginstitutioner og socialfagligt arbejde – både i Danmark, på Færøerne og i Grønland.

Metoden bygger på et gennemprøvet fundament af faglighed, erfaring og dokumenteret effekt og udvikles løbende med nye skemaer og redskaber, der styrker arbejdet med trivsel og udvikling

Hør psykolog Lene Metner, idékvinden bag KRAP, fortælle om metodens baggrund og rejse i videoen her.

KRAPs historie og udspring på ca. 2 min

Hvad bygger KRAP på?

En kognitiv-pædagogisk metode

KRAP bygger på disse centrale principper:

Kognitiv tilgang: Forståelsen af, at vores tanker påvirker vores følelser og handlinger. Ved at arbejde med tankemønstre kan vi ændre adfærd og oplevelser.

Ressourcefokus: Alle mennesker har styrker og potentialer. Ved at identificere og bygge videre på disse ressourcer skabes motivation og udvikling.

Anerkendelse: En tilgang, hvor individet mødes med respekt, forståelse og nysgerrighed, hvilket skaber tryghed og fremmer personlig vækst.

Praksis: KRAP er udviklet til brug i den virkelige verden. Metoden er praksisnær og rummer konkrete redskaber og skemaer, der gør det muligt at omsætte teori til handling i hverdagen – med fokus på udvikling, dokumentation og faglig refleksion.

Hvad kan jeg bruge KRAP til?

Brug KRAP i din hverdag

Et af KRAPs største styrker er dets praktiske anvendelighed. Metoden er designet til at kunne bruges af alle, der arbejder med mennesker – uanset om det er i skole, daginstitution, bosted, hjemmepleje, psykiatri eller familiearbejde.

Du kan bruge KRAP til:

Samtaler og relationsarbejde
Målrettet udviklingsarbejde med børn, unge eller voksne
Dokumentation og evaluering
Udarbejdelse af pædagogiske planer og forløb
Supervision, teamrefleksion og ledelse

KRAP tilbyder også en lang række konkrete redskaber, fx KRAP-skemaer, analysemodeller, refleksionskort og samtalestrukturer, som alle er lette at bruge – og skaber værdi fra første dag.

Hvad er KRAP-skemaer?

KRAP-skemaer: Et centralt redskab i arbejdet

KRAP er ikke kun teori – det er en praktisk metode med konkrete redskaber, der bruges direkte i hverdagen. De centrale KRAP-skemaer skaber struktur, overblik og fælles retning i arbejdet med trivsel og udvikling.

Skemaerne anvendes til:

Afdækning af situation, ressourcer og behov
Analyse af mønstre og sammenhænge
Udvikling af målrettede strategier for forandring

KRAP-skemaerne bruges bredt – i skoler, institutioner, familiearbejde og psykologisk praksis – og gør det muligt at omsætte faglig refleksion til konkret handling og dokumenteret effekt.

Vi er fagfolk med specialviden i KRAP

Hos PsykologCentret er alle medarbejdere uddannet og specialiseret i KRAP. Vi har mange års erfaring med at anvende metoden i praksis – og tilbyder et bredt udvalg af kurser, forløb og konsulentydelser, der bygger på KRAP’s anerkendende, kognitive og ressourcefokuserede tilgang.

Vi er stolte af at være udvalgt af Social- og Boligstyrelsen som leverandør af VISO-forløb, hvor vi bidrager med specialiseret viden og støtte i komplekse sager. Det er en anerkendelse af vores faglige niveau og vores evne til at omsætte KRAP til praksis, hvor det virkelig gør en forskel.

Vores team består af psykologer, undervisere og konsulenter med indgående kendskab til, hvordan KRAP bedst anvendes i hverdagen – både i arbejdet med mennesker og i tværfaglige samarbejder.

Vi tilbyder blandt andet:

KRAP-kurser og uddannelse – for både nybegyndere og erfarne fagpersoner
Foredrag og workshops – tilpasset jeres konkrete behov og målgruppe
Samtaleterapi og familieforløb
Supervision og faglig sparring
Online kurser og metodesparring
VISO-forløb

Alle vores tilbud tager udgangspunkt i virkelighedens udfordringer og mål – og klæder jer på til at arbejde professionelt og systematisk med KRAP.

Ofte stillede spørgsmål om KRAP

Kan du ikke finde svar på det du søger? Så kontakt os gerne på 86601171 eller skriv til os på: info@krap.com

Hvad står KRAP for?

KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. Det er en pædagogisk og psykologisk tilgang, der kombinerer kognitive metoder med fokus på menneskers ressourcer og en anerkendende grundholdning.

Hvem kan bruge KRAP?

KRAP anvendes af fagpersoner som lærere, pædagoger, sosu’er, ledere og psykologer – men også forældre kan med fordel bruge principperne i hverdagen.

Hvordan virker KRAP i praksis?

KRAP handler om at arbejde systematisk med at finde og udvikle det, der virker for den enkelte. Det sker gennem samtaler, observation, refleksion og brug af konkrete værktøjer som f.eks. kompetenceblomsten, tankefælder og anerkendende spørgeteknik.

Hvordan adskiller KRAP sig fra andre pædagogiske tilgange?

KRAP lægger særlig vægt på en systematisk tilgang til både det kognitive og det anerkendende arbejde. Det handler ikke kun om at være positiv, men om at arbejde målrettet med det, der virker – og dokumentere det undervejs.

Er KRAP varmærkebeskyttet?

Ja, KRAP er et registeret varemærke. Det betyder, at det kun er hos os i PsykologCentret, du får undervisning og supervision i den evidensbaserede KRAP-metode – baseret på faglighed, erfaring og løbende kvalitetssikring.

Hvad er formålet med KRAP?

Formålet er at skabe trivsel, udvikling og læring ved at støtte mennesker i at forstå sig selv og deres handlemuligheder – og ved at styrke positive mønstre frem for at fokusere på problemer.