Skemareflektion

Formål

At få overblik og dokumentering en udviklingsproces som har budt på flere KRAP skemaer og refleksioner.

Opbygning

Skemaet er inddelt i fire trin (kasser), som tilsammen understøtter en struktureret og refleksiv tilgang til arbejdet med KRAP-skemaer:

1. “Med ønsket om…”
   Her beskrives det grundlæggende ønske, der ligger til grund for, at man vælger at påbegynde arbejdet med et KRAP-skema. Det kan handle om en ønsket udvikling, afklaring eller forandring i forhold til en person, en situation eller et fagligt fokusområde.
2. “Har vi udarbejdet…”
   I denne del angives hvilket specifikt KRAP-skema man har valgt at arbejde med, og som vurderes meningsfuldt i forhold til det beskrevne ønske.
3. “Skemaet viser os…”
   Her reflekteres over hvilken viden og indsigter arbejdet med det valgte skema har bidraget med. Det kan eksempelvis være mønstre, ressourcer, udfordringer eller handlemuligheder.
4. “Derfor arbejder vi videre med…”
   På baggrund af den nye viden formuleres her det videre fokus. Det kan indebære et konkret KRAP-skema, næste skridt i en udviklingsproces eller specifikke tiltag, der skal iværksættes.

Anvendelse

Når man arbejder med Kraps skemaer, kan det ske, at man udfylder et skema uden tydeligt at forholde sig til, hvilken viden skemaet egentlig bidrager med. Her spiller skemarefleksion en central rolle. Formålet med skemarefleksion er at kvalificere anvendelsen af KRAP-skemaerne – både forud for og efter arbejdet med et konkret skema.

Skemarefleksion hjælper således til, at man:

• Reflekterer forud for opstart over hvilket skema der giver mening at anvende i forhold til den ønskede udvikling.
• Evaluerer efterfølgende, hvad skemaet har bidraget med, og hvordan denne viden kan omsættes til det videre arbejde.

Skemarefleksion anvendes aldrig isoleret, men altid i samspil med et andet KRAP-skema, da det netop er dette samspil, der kvalificerer både brugen og udbyttet af det enkelte skema.

Strukturen i anvendelsen af skemarefleksionen:

Skemarefleksion er inddelt i to faser:

1. Før udfyldelse af KRAP-skemaet (boks 1 og 2)

• Boks 1: Refleksion over det ønske eller den udvikling, man gerne vil støtte eller afdække.
• Boks 2: Ud fra ønsket i boks 1 vurderes, hvilket KRAP-skema, der er mest meningsfuldt at arbejde med.

2. Efter udfyldelse af KRAP-skemaet (boks 3 og 4)

• Boks 3: Refleksion over den viden og indsigt, der er fremkommet gennem arbejdet med skemaet.
• Boks 4: Overvejelse af, hvordan denne viden skal anvendes i den videre proces, fx i det pædagogiske arbejde, i en handleplan eller et helt konkret KRAP-skema.

Udbyttet af skemarefleksion
Ved at integrere skemarefleksion i sit arbejde med KRAP kvalificerer man både den indledende og den afsluttende del af skemaarbejdet. Det sikrer, at skemaet ikke blot bliver et værktøj, der “udfyldes”, men et redskab, der anvendes aktivt og målrettet i en udviklingsorienteret proces. Dermed styrkes både det faglige overblik og den konkrete anvendelse af de indsigter, skemaet giver.