Om mig:
Jeg er uddannet psykolog (cand. psych.) fra Aarhus Universitet i 2024 og har været tilknyttet Psykologcentret siden 2023, hvor jeg har været en del af Ungerådgivningen i Skive, samt varetaget terapisamtaler i Viborg under min praktikperiode. Jeg er derefter blevet fastansat 1. aug. 2024 og er i gang med at blive autoriseret. Desuden er jeg medlem af Dansk Psykologforening.
Jeg er oprindeligt uddannet SOSU-hjælper og assistent, og har derigennem arbejdet sundhedsfagligt indenfor primærsektoren, i hjemmeplejen, samt på bosted i socialpsykiatrien. Ydermere har jeg arbejdet i den akutte behandlingspsykiatri på Regionshospitalet Søndersøparken i Viborg, primært med voksne.
Mit hjerte brænder for mennesker i sorg og derfor har jeg en særlig teoretisk og praktisk viden i menneskets sorgprocesser, både før, under og efter dødsfald. Det gælder både den syge, den døende og de pårørende. Jeg har arbejdet som bedemand af flere omgange og har været tilknyttet et hospice, hvor jeg primært havde samtaler med de pårørende, i mindre omfang de døende, samt superviserede personalegruppen. Jeg blev uddannet til sorgvejleder i 2025.
Jeg har således en bred erfaring i arbejdet med mennesker på tværs af kontekster og aldre, og sætter stor pris på mit arbejde som psykolog. For mig er det vigtigt at møde mennesket med ydmyghed, respekt for individet, i ro og i øjenhøjde, for at skabe et tillidsfuldt og fortroligt samtalerum. Det giver derfor stor mening af arbejde i PsykologCentret med den evidensbaseret KRAP-metode, som udover at have et kognitiv adfærdsterapeutisk afsæt, lægger stor vægt på det ressourcefokuseret og anerkendende menneskesyn.
Jeg tilbyder:
- Terapisamtaler til unge, voksne og ældre med udgangspunkt i KRAP
- Rådgivning og vejledning til unge med udfordringer i alderen 15-30, i Ungerådgivningen i Skive
- KRAP supervision af grupper
- Specialviden i sorg
Jeg er tilknyttet vores kontor i Viborg, men tager også samtaler i Skive