Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:30

Psykologcentret KRAP

86 60 11 71

Kurv

Menu

Kurser

Søg

Kontakt

Kurv

Claus Gravesen

Pædagogisk konsulent og VISO-specialist

Claus Gravesen

Om mig

Jeg er oprindelig uddannet ergoterapeut og har arbejdet inden for psykiatrien i 25 år, i stillinger som bostøtte, underviser, udviklingskonsulent, leder, forsker i udbredelsen af psykisk sygdom i Danmark og de sidste 10 år med specielt fokus på autismespekterforstyrrelse (ASF) og ADHD. Jeg har arbejdet med udvikling af metoder og redskaber til bedre forståelse af den enkelte borgers forudsætninger og forståelse af disse forudsætningers indflydelse på mestringen af det daglige liv.
Jeg har gennem årene arbejdet tæt sammen med unge og voksne med autisme og ADHD samt med pårørende i forhold til selvudvikling og forståelse af diagnosers indflydelse på hverdagsmestring.
De seneste 10 år har jeg haft specielt fokus på autisme og ADHD i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Dette arbejde har omhandlet coaching og supervision af den enkelte borger, faggrupper, bosteder, virksomheder, pårørende mm. Herudover forløb på virksomheder med henblik på fastholdelse af ansatte.
Jeg har gennem årene løbende uddannet mig gennem KRAP-uddannelse, autismepilotuddannelsen, narrativ uddannelse ved Dispuk, uddannelse til proceskonsulent hos COK og innovationskonsulent hos Innovation Silkeborg. Dette styrker min faglighed i forhold til facilitering af processer til løsning af udviklingsopgaver i organisationer, der arbejder med unge og voksne med udfordringer.

Jeg tilbyder:

  • VISO Specialist
  • Rådgivning til i familiesager/forældrevejledningsforløb
  • Kortlægning af den enkelte persons ressourcer og barriere i forhold til tilrettelæggelse af den enkeltes udviklingsplan og mål
  • Rådgivning til institutioner med unge og voksne med ASF, ADHD og psykiske lidelser
  • Coach samtaler med unge og voksne med ASF, ADHD samt andre psykiske lidelser
  • Færdighedstræning
  • Støtte- og mentoropgaver
  • Rådgivning og supervision til jobcentre og fagprofessionelle om arbejdsparathed for borgere med ASF og ADHD
  • Rådgivning og supervision til unge, voksne, fagprofessionelle og organisationer i forhold til fastholdelse/indtræden på arbejdsmarkedet eller studiet for personer med ASF og ADHD
  • Supervision i KRAP-metoderne