Hvem er vi?
Jeg er uddannet psykolog (cand.psych) i 2014 og autoriseret og medlem af Dansk Psykologforening.
Jeg har arbejdet i PsykologCentret siden januar 2013, hvor jeg har været en af de drivende kræfter i opstarten af Ungerådgivningen i Skive, og som jeg i dag agerer daglig leder for. Ungerådgivningen er et tilbud til alle unge i Skive kommune mellem 15 og 30 år, hvor de unge har mulighed for at få hjælp til at håndtere de udfordringer de måtte opleve i ungdomslivet. Som daglig leder af ungerådgivningen står jeg for supervision og undervisning af vores rådgivere, og er optaget af, at alle som kommer i rådgivningen føler sig mødt og hjulpet i netop deres aktuelle situation.
Foruden ungerådgivningen beskæftiger jeg mig i PsykologCentret primært med samtaleterapi og supervision baseret på KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogisk). Som terapeut er det særligt vigtigt for mig, at mine klienter oplever at blive mødt og valideret på deres tanker, følelser og oplevelser, og får konkrete redskaber til at tackle deres udfordringer. Som psykolog har jeg arbejdet med et væld af forskellige psykologiske og personlige problemstillinger, herunder bl.a. angst, depression, stress, OCD, misbrug, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd samt stressbelastningsreaktioner. Jeg har arbejdet med såvel børn, som unge, voksne og ældre, og har i min tid i PsykologCentret oparbejdet en bred viden og terapeutisk erfaring. Som supervisor er jeg optaget af man som supervisand oplever at få noget konkret med sig fra supervisionen. Jeg bestræber mig således altid på, at den viden man i fællesskab i en supervisionsproces kan opnå bliver omsat til praksis, på en måde som gør, at man er klar over hvad man kan gå videre med og hvordan når man forlader en supervision.
Før jeg blev ansat i PsykologCentret har jeg været tilknyttet en privat psykologpraksis i Ålborg, hvor jeg særligt har arbejdet med unge og de mange forskellige problemstillinger, der knytter sig til det at være ung. Foruden min erfaring som psykolog har jeg oparbejdet mig en solid erfaring indenfor det pædagogiske felt, idet jeg igennem 6 år har været tilknyttet et bosted for handikappede voksne.
Jeg tilbyder:
- Samtaleterapi på et kognitivt grundlag af KRAP, herunder både børn, unge, voksne og ældre
- Rådgivning/supervision af forældre i forbindelse med børn og unge
- Supervision af andre faggrupper, både individuelt og i gruppe
- Skematræning med focus på at styrke brugen af KRAP-redskaberne