Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:30

Psykologcentret KRAP

86 60 11 71

Kurv

Menu

Kurser

Søg

Kontakt

Kurv

Peter Mikkelsen

Psykolog og VISO-specialist

Peter Mikkelsen

Om mig

Jeg har siden 2009 beskæftiget mig med KRAP i teori og praksis. Jeg har siden 2017 været tilknyttet PsykologCentrets Ungerådgivning i Skive og dimitterede i 2021 som psykolog fra Aarhus universitet.

Jeg er tidligere uddannet håndværker og pædagog. Jeg har en bred erfaring indenfor det almene og specialpædagogiske område, hvor jeg har oplevet glæden ved at hjælpe større børn, unge og voksne med at udfolde deres potentiale og finde sig til rette i livet. Jeg har således erfaring indenfor autismeområdet, fysisk/psykisk udviklingshæmning, ADHD, lavt selvværd, selvmordstanker, angst, depression, selvskade samt social og praktisk færdighedstræning.

Fagligt benytter jeg en kognitiv, anerkendende og ressourcefokuseret tilgang (KRAP), og tilstræber i mødet med andre mennesker at de oplever sig mødt og anerkendt på deres tanker, følelser og oplevelser, samt at de opnår konkrete redskaber til at håndtere de udfordringer de står overfor.

Jeg tilbyder:

  • Samtaleterapi til voksne, unge og børn samt parterapi med KRAP som grundlag.
  • KRAP Supervision af grupper og enkeltpersoner i arbejdet med mennesker med særlige behov samt børn og unge indenfor normalområdet.
  • Rådgivning i forbindelse med implementering af KRAP.
  • Undervisning, kurser og uddannelse i KRAP.
  • Psykolog samtaler i vores afdeling i Skive