Pædagogisk udredning/undersøgelse
Helhedsorienteret udredning
En helhedsorienteret pædagogisk udredning afdækker personen og giver et nuanceret og praksisnært billede af en persons udfordringer, ressourcer og potentialer. Den indsamlede viden oversættes til brugbare pædagogiske anbefalinger til personen selv og evt. fagfolk, som samarbejder med og omkring personen.
En pædagogisk udredning kan være en faglig støtte for bl.a. socialrådgivere, som har opgaver med unge på vej til voksentilbud.
En helhedsorienteret pædagogisk udredning afdækker personen og giver et nuanceret og praksisnært billede af en persons udfordringer, ressourcer og potentialer. Afdækningen giver et forståelsesmæssigt ståsted for at vurdere behovet for en særlig indsats, samt med hvilke interventionsmetoder indsatsen kan nås.
Udgangspunkt i KRAP-søjlemodellen
Der tages udgangspunkt i Søjlemodellen, som er beskrevet i KRAP. Der indsamles viden om personen og registreres på relevante forhold. Derudover kan beskrivelser fra børnehave, skole, socialrådgiver, og andre fagpersoner anvendes.
Der kan udarbejdes psykologiske undersøgelser og psykiatrisk udredning hvis påkrævet, og det kan også indgå i opgaven. Der er fokus på, hvilke udviklingsmuligheder og ressourcer, der er til stede i personen og miljøet, og som er relevante at medtænke, når der fokuseres på personens trivsel og udviklingsmuligheder.

Der afdækkes mestringsstrategier og evt. tankemæssige forhindringer, som skal medtænkes ud fra personens grundvilkår.
Udredningen anvender forskellige psykologiske tests, kognitiv sagsformulering og stress/trivselsprofil.
Med den pædagogiske udredning oversættes den indsamlede viden til brugbare pædagogiske anbefalinger til personen selv og evt. fagfolk, som samarbejder med og omkring personen.