Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:30

Psykologcentret KRAP

86 60 11 71

Kurv

Menu

Kurser

Søg

Kontakt

Kurv

Lotte Bilberg

Aut. Psykolog

Lotte Bilberg

Om mig

Jeg er uddannet psykolog (cand.psych.) i 2018 på Aarhus universitet og efterfølgende godkendt som autoriseret psykolog af Psykolognævnet samt medlem af Dansk Psykologforening.

Jeg har været tilknyttet PsykologCentret siden 2016, hvor jeg har været en del af Ungerådgivningen i Skive, og som jeg i dag er daglig leder for. Ungerådgivningen er et tilbud til alle unge i Skive kommune mellem 15 og 30 år, hvor de unge har mulighed for at få hjælp til at håndtere de udfordringer, de oplever i ungdomslivet. Som leder af Ungerådgivningen står jeg for supervision og undervisning af vores rådgivere, og har særligt fokus på, at alle som kommer i Ungerådgivningen føler sig mødt, valideret og hjulpet i netop deres aktuelle situation.

I PsykologCentret beskæftiger jeg mig både med samtaleterapi, supervision, rådgivning og undervisning – alt sammen baseret på en kognitiv, anerkendende og ressourcefokuseret tilgang (KRAP). Som KRAP-psykolog er jeg særligt optaget af, at mine klienter/supervisander/kursister oplever at føle sig mødt og anerkendt på deres tanker, følelser og oplevelser, samt at de på sigt opnår konkrete redskaber til at håndtere den enkeltes udfordringer eller faglige udfordringer i supervisions-regi.

Efter min overbevisning er det en vigtig forudsætning for al psykologisk og pædagogisk arbejde, at der indledningsvist og løbende er fokus på det afdækkende arbejde, så vi kan opnå forståelse og se sammenhænge i den oplevede virkelighed hos klienten med en systematisk tilgang. Herefter kan vi så sætte ind med relevante interventioner og tiltag, og på den måde samarbejde mod klientens ønskede ændring og udvikling.

Indtil jeg blev tilknyttet PsykologCentret har jeg arbejdet på et bosted for unge og voksne med autisme spektrum forstyrrelser samt andre komorbide lidelser som etc. depression, angst, ensomhed, lavt selvværd, spiseforstyrrelser, OCD, selvskadende adfærd, belastningsreaktioner, misbrug mv. Jeg har endvidere været med til at afholde kurser for mennesker med autisme med fokus på selvudvikling, selvindsigt og sociale kompetencer.

Jeg tilbyder:

  • Samtaleterapi på et kognitivt grundlag – Voksne, unge og børn samt parterapi
  • Familierådgivning/Rådgivning/supervision med forældre i forbindelse med deres børn og unge.
  • KRAP-supervision af forskellige faggrupper, der arbejder med mennesker med særlige behov samt børn og unge indenfor normalområdet.
  • Rådgivning og støtte i arbejdet med struktur og systematik. Herunder også forløb efter stress-sygemelding.
  • Skematræning med fokus på at styrke brugen af KRAP-redskaberne.
  • Rådgivning i forbindelse med implementering af KRAP.
  • Undervisning i KRAP og andre psykologiske emner.
  • Temadage med KRAP som underlag
  • Psykolog samtaler i vores afdeling i Skive