Hvem er vi?
Jeg er uddannet pædagog i 1996. Siden har jeg oparbejdet en alsidig og solid erfaring indenfor det pædagogiske fag, som pædagogisk konsulent og de seneste 10 år som leder. Sideløbende har jeg taget flere efter-videreuddannelsesforløb.
Ledelseserfaringen har jeg både i form af ledelse af medarbejdere samt ledelse af ledere, hvilket har givet mig ballast, når det handler om at skabe udvikling og forandringer med et anerkendende ressourcefokus. Jeg har stået for udvikling af såvel medarbejdere som ledere, grupper og organisationer. Udvikling der er igangsat på baggrund af eget ønske, mistrivsel, ønske om forbedring af arbejdsmiljø, besparelser samt personalereduktioner. I det hele taget udviklings- og forandringsprocesser der handler om at tilpasse kompetencer og ressourcer efter de behov og krav opgaven stiller til den enkelte, gruppen og organisationen anno 2016.
Jeg er uddannet i KRAP, DP i pædagogisk arbejde, master i offentlig ledelse, typologierne Enneagram og Belbin samt uddannelser med fokus på kommunikation.
Jeg tilbyder:
- KRAP certificering
- Ledelsessparring
- Sparring af medarbejdere
- Supervision
- Udviklingsforløb for ledere og medarbejdere
Min tilgang:
I mit arbejde som Ledelses- og organisationskonsulent vægter jeg højt at være anerkendende og sætte fokus på de ressourcer, der er tilgængelige. Med det afsæt arbejder vi sammen mod det ønskede mål.
Det er vigtigt for mig, at der både er erkendelse og ejerskab til den aktuelle situation for, at vi kan arbejde videre. Derfor bruger vi den tid der skal til, for netop at få have mulighed for at skabe en mulig erkendelse og ejerskab.