Arbejdspladser bliver løbende konfronteret med et forandringspres for at følge med udviklingen i samfundet og arbejdsmarkedet. Hvordan vi som medarbejder, team og arbejdsmiljøorganisation tænker om de forandringer, har stor indvirkning på trivslen.
KRAP Organisations- og Ledelsesudvikling´s indgangsvinkel er, at få styr på egne og kollegers tanker om de forandringer arbejdspladsen står overfor. Dermed bliver det muligt at se, hvordan vi påvirkes meget forskelligt, og hvordan vores håndtering af forandringerne er forskellige.
Vores metoder fra KRAP er med til at holde et spejl op for organisationen, så det bliver nemmere at forstå de mange forskellige handlinger. Vi sikrer en proces, der er anerkendende og ressourcefokuseret, gennem vores metoder fra KRAP. Vi kortlægger, det I sætter pris på i arbejdsfællesskabet. Vi får sat retning på jeres samarbejdsudvikling, ved at få overblik over det I gerne vil gøre mere af. Vi beskriver den indsats og de konkrete handlinger I kan arbejde med, for at sikre den ønskede udvikling. Det kalder vi Anerkendende og Ressourcefokuseret undersøgelse.